Pilgrimspræstens dagbog fra feriejob i Nidaros Domkirke

"Det er en meningsfuld opgave at møde folk ved målet for deres vandring," skriver pilgrimspræst Elisabeth Lidell i sin dagbog fra opholdet som pilgrimspræst ved Nidaros Domkirke i Trondheim

14.7.
For mig er Trondheim mågeskrig, regn, køligt sommervejr, regn og duften af tjære og frisk havluft. Alt dette blev jeg mødt med ved ankomsten i Værnæs Lufthavn ved midnatstid. Det bliver den syvende sommer, jeg opholder mig i byen en månedstid for at styrke modtagelsen af de ankommende pilgrimme til Nidaros Domkirke. Jeg er ansat af den norske kirke og har mulighed for det, da jeg kun er ansat med 50% som pilgrimspræst i Århus Stift.

15.7.
Morgenkaffe på terrassen med folk fra Pilgrimsgårdens stab og senere madpakkespisning med domkirkens stab i Vajsenhuset. Hjertelig velkomst og positiv stemning. Jeg installerede mig i Stillerummet ved siden af min kollega, pilgrimspræst Einar Vegge. Allerede første dag fik jeg til opgave at stå for musikgudstjenesten i domkirken, som jeg altid er glad for. Hertil kommer som regel 100 mennesker: turister, pilgrimme og folk fra den lokale menighed. Kirkens dygtige organister spiller fire orgelstykker, og indimellem er der bønner, tekstlæsning og velsignelse. De indledende ord med efterfølgende bøn lægger stemningen an:

Vel mødt til musikgudstjeneste i Nidaros Domkirke, Kristkirken i Nidaros. Dette har været en pilgrimskirke gennem lange tider og mange generationer. Her søger mennesker Ham, som giver frelse og forsoning til alt liv - al skabningen. Kristus er nu midt iblandt os. Den opstandne og levende Herre er usynlig tilstede. Lad os i stilhed bede om, at vore liv åbner sig mod ham, som favner alt liv på jorden:
Gud, her ved dit alter, vort hvilested, setter vi vandringsstaven fra os. Vi takker for alle hjælpende hænder, for alt skabende fællesskab, vi er en del af. Bevar os fra et liv i stilstand! Giv os vilje til opbrud fra vor selvoptagethed. Giv evne til at finde de veje, som fører til retfærdighed og mere livshåb for alle. Giv støtte til vor længsel efter at gå nye veje, som viser, at der er et mål og en mening med vore liv."

Udover skandinaver var der flest tysktalende til stede, så jeg valgte at læse på henholdsvis dansk og tysk. Efter gudstjenesten hilste jeg på en luthersk præst fra Strassbourg, der kom sejlende med Hurtigruten og var glad for at have nået gudstjenesten.

16.7.
På min morgenløbetur langs Nidelven mødte jeg det tyske ægtepar Renate og Wilfried, der netop var ankommet med deres gruppe, som har vandret hertil fra Hamar. Nogle af deltagerne har alvorlig sygdom, men alle havde gennemført, så de var meget taknemmelige. Vi aftalte at mødes til nadvergudstjeneste næste formiddag. Og så var jeg på Skattekontoret sammen med alle de andre indvandrere.

17.7.
Tjekkede domkirkens Mariakapel for at se, om der var vin og oblater til den aftalte nadver kl. 9.30. Gruppen bestod af ny tyskere, to danskere, en ung rumænsk-ortodoks teologistuderende, Chris, og mig. Vi tændte mange lys i det fine, lille kapel og tog udgangspunkt i Jesu lignelse om skatten og perlen (Matt. 13, 44-45). Jeg talte om længslen efter ophavet, det tabte Eden, en skat, en perle, noget oprindeligt, som er forsvundet, men alligevel ikke fremmed. Vi sang salmen: Lobet den Herrn på tysk, Taize´sangen: Laudate omnes gentes på latin, Ingemanns pilgrimssalme Dejlig er jorden på dansk, mens Chris sang ortodokse hymner på rumænsk.

Sådan var vi en blandet menighed af katolikker, lutheranere og en ortodoks. Mange var berørte, og det er en meningsfuld opgave at møde folk ved målet for deres vandring. Bagefter var jeg på Ærkebispegården med mine regnskaber i forbindelse med min sommeransættelse i den norske kirke. Om eftermiddagen snakkede jeg med de forskellige ankommende pilgrimme. P.t. er 161 nået til Trondheim og har gennemført mindst 100 kilometer og dermed opnået tilladelse til at erhverve sig Olavsbrev, som er dokument og bevis for gennemført pilgrimsvandring. Bagefter havde jeg møde med min kollega Einar, hvor vi fordelte sommerens opgaver mellem os.

18.7.
Sammen med praktikanten, den 20-årige rumænske Chris og sognepræst Torstein fra domkirken gik jeg hen til alderdomshjemmet og hentede 12 beboere til en to kilometer pilgrimsvandring. Nogle gik med rollator, nogle kom i taxa, men de fleste gik på deres ben, i snegletempo. Det var spændende at høre små bidder af deres livs- og troshistorie. Vi gjorde holdt ved Olavskilden og Bønnekorset, inden vi kom til Pilgrimsgården, hvor vi havde andagt. Herefter spiste vi den trønderske nationalret 'Sodd' - klar suppe med boller; hertil knækbrød og vand. På min frieftermiddag tog min veninde Ursula og jeg sporvognen op til Byåsen og gik tur i regnen... Dejligt at se grøn natur. Om aftenen havde vi inviteret min kollega, pilgrimspræsten Einar samt studenten Chris fra Pilgrimsgården til middag. Vi var fire personer fra hver vores kirke, så det blev en fin økumenisk samtale.

19.7.
I dag tog jeg et dansk par med op i Mariakapellet. De havde tilbragt flere dage i domkirken med deres spirituelle arbejde og følte, at Jesuskraften var meget stærk i helligdommen. Vi tændte 20-30 lys, delte nadvermåltidet og sang Ingemanns pilgrimssalme "Dejlig er jorden". Sådan fik de deres rejsekost inden hjemrejsen til Danmark og kunne taknemmeligt tage afsked med katedralen.

20.7.
Vejret var efterårsagtigt, så jeg læste en dejlig bog af Jan Kjærstad: "Normanns område". Ursula og jeg gik en tur i Botanisk Have og langs Trondheim-fjorden hjem. Det var kraftigt stormvejr, og vel hjemme nød vi en god middag med champagne, bøf og chokoladekage. I dag er det kronprins Håkons 40 års fødselsdag, så klokken 12 fyrede man 40 kanonslag af på Fæstningen, og NRK viste en fin TV-udsendelse om den moderne kronprins, der fejrede dagen med 200 gæster til festival. Bagefter lavede Ursula og jeg demens-test, men det ser endnu ikke helt galt ud!

21.7.
Endnu en gråvejrsdag, hvor jeg læste Erlend Loes morsomme bog "Volvolastvogne". Om eftermiddagen var jeg en tur henne på Pilgrimsgården, hvor der var stilhed før stormen. Jeg snakkede med de frivillige, som er en stor, kompetent skare af mennesker fra byen. Klokken 18 deltog jeg i anglikansk gudstjeneste i domkirken, hvor Ursula gjorde tjeneste. Herefter var der kirkekaffe i Vajsenhuset med folk fra hele verden.

22.7.
I dag er to-års datoen for den værste dag i Norges efterkrigstid: massakren på Utøya. Kapitelhuset i Nidaros Domkirke var åben for andagt og lystænding, og jeg nævnte naturligvis de sørgende i musikgudstjenesten senere på eftermiddagen. Klokken 12 så jeg den meget fine TV-transmitterede mindegudstjeneste fra Oslo Domkirke, hvor en mand fra Støttegruppen for Utøya udtalte, at ganske vist kan sårene læges, men arrene bliver tilbage. Kongehus og regering var repræsenteret i kirken, og biskoppernes talskvinde, præces Helga Byfyglien mindede i sin prædiken om, at glemsel hverken er et middel eller et mål. Men tiden giver en balance i livet, som har en forunderlig evne til at blive genoprettet over tid, som et tegn på Guds skabelse.

Klokken 18 deltog jeg i en mindehøjtidelighed i den nyanlagte mindelund foran domkirken, hvor den formuldede jord fra blomsterhavet i 2011 er omdannet til et smukt rosenbed. Mange folk var berørte, græd og holdt om hinanden, da en trompetist nænsomt spillede. Endelig var det blevet godt vejr med sol, så jeg gik en dejlig aftentur op på Fæstningen og ned til kajerne på Solsiden.

23.7.
Efter min joggetur langs Nidelven mødtes jeg på Pilgrimsgården med min anden sommerkollega, Kjell Skarseterhagen, som har været pilgrimspræst ved Nidaros i perioden 1998-2003. Jeg kender ham fra de nordiske pilgrimspræstemøder, så det er rigtig hyggeligt. Sammen med Pilgrimsgårdens leder, Katrine Ronca fordelte vi opgaverne mellem os. Bagefter var jeg på Ærkebispegården med mit skattekort og blev inviteret til at spise frokost der sammen med de ansatte. Denne sammenkomst afsluttes med en daglig middagsbøn. Ved sommerens musikgudstjeneste deltog en tysk pilgrim, som havde gået ruten fra Oslo til Trondheim på tre uger, det vil sige 30-35 kilometer hver dag med fuld oppakning.

24.7.
Jeg havde sammen med to danske pilgrimme skriftemål og nadvergudstjeneste i Mariakapellet. Det er så meningsfuldt at møde de vejfarende ved målet med næring til sjæl og legeme. Eftermiddag og aften havde vi en skøn fjeldvandring sammen med Ursulas unge doktoranter fra hhv. Etiopien og Norge. Lyng, blåbær, multebær og vilde orkideer duftede skønt på hele ruten, hvor vi bevægede os fra 200 til 700 m.o.h. til Vassfjeldet. Det var varmt og hårdt, så det var heldigt, at vi fandt en elv, hvor vi kunne fylde vandflaskerne op igen.

25.7.
En tysk pilgrim har bedt mig skrive forord til sin bog, omhandlende hans pilgrimsvandring fra Selånger (nær Sundsvall) i Sverige til Trondheim, den såkaldte Olofsled. Det fik jeg gjort på min friformiddag. I nyhederne kunne jeg se, at mindst 77 personer er omkommet ved en togulykke i Leon, på vej til Santiago de Compostela. Mange af dem var pilgrimme på vej til at fejre Sankt Jakobs fødselsdag i dag, Spaniens helligdag.

LÆS OGSÅ: Santiago de Compostela - sankt Jakobs by

Jeg mødte klokkeren fra domkirken, som fortalte, at vi i den anledning hænger sørgeslør over Jakobs-statuen i dag ved den traditionelle bekransning. Og sådan blev det: i kran blev Kathrine Ronca, leder af Pilgrimsgården, hejst op og fik Jakob bekranset. Herefter gik vi i procession ind i domkirken, til højalteret, hvor Kjell prædikede over Jacobs martyrium, jf. Ap. G. 12,2: Og Johannes' bror, Jakob, lod han henrette med sværd.

Om aftenen deltog jeg i uformel åbning af konferencen "Green pilgrimage" med deltagelse af religiøse ledere fra hele verden. Jeg talte blandt andet med en skotsk præst, som vidste, at "post-reformation pilgrimage in Denmark has been introduced by an architect!" "Yes, that´s my husband! Well, we did it together," - i samarbejde om det ydre og det indre.

26.7.
Efter morgenbøn på Pilgrimsgården gik to tyske ægtepar med mig over i Maria-kapellet til nadvergudstjeneste. De var alle vandret hele vejen fra Oslo og var fulde af taknemmelighed. Vi læste Davids salme 139 om Guds nærvær, ligesom jeg talte ud fra pilgrimsberetningen i Luk. 24.

Om aftenen var jeg inviteret til medarbejderfest med Domkirkestaben. Vi sad alle organist, klokker, præster, kirkevagter med flere i Vajsenhusets dejlige have og nød sommeraftenen med mad, vin og selskabslege. Her er højt til loftet, og det er en fornøjelse at være med i dette spændende team.

27.7.
I morges kom Ursulas datter Maike, 26 år og bliver her fem dage. Jeg løb min joggetur langs Nidelven, og bagefter mødtes jeg med min unge kollega fra i fjor, Morten Andreas. Vi gik en lang tur langs Ladestien, badede i Trondheim-fjorden og drak kaffe. En dejlig fridag.

28.7.
Om morgenen mødtes jeg med den danske pilgrim Berit og hendes ven Tony. Sidste efterår vandrede vi sammen til Rom, ligesom Berit har deltaget i mine studiekredse om pilgrimsliv og livsvandring. Jeg viste dem og Maike Maria-kapellet, Millenium-kapellet, klokketårnet, de ydre tårngange samt gravkapellerne.

Det er specielt at have nøglemagten og komme om bag turistfacaden og beundre de skønne glasmosaikker og sjove stenfigurer. Mange pilgrimsgrupper væltede ind fra syd, nord og øst, og højmessen trak fulde huse. Oslo Domkor, solister, orkester samt domprovsten havde tilrettelagt en vidunderlig musikgudstjeneste over J.S. Bachs kantate Ein fester Burg ist unser Gott. Jeg blev især berørt af ét af recitativerne: Lass nicht dein Herz, den Himmel Gottes auf der Erden, zur Wüste werden! (Lad ikke dit hjerte som er Guds himmel på jord blive en ørken!)

Jerusalems lutherske biskop, generalsekretær for det lutherske Verdensforbund Munib Younan deltog også i gudstjenesten og lyste velsignelsen på arabisk. Efter gudstjenesten mødte jeg mange bekendte fra Skandinavien. Om eftermiddagen modtog jeg 35 danske seniorer, der var med DGI på rejse. De havde vandret en del og fik Olavs-dokument overrakt, ligesom jeg fortalte om pilgrimsbevægelsen og førte dem til Olavs-kilden og katedralen, hvor de deltog i vesper.

Klokken 20 startede vandringsgudstjeneste til vågenat i Domkirken, fra hhv. Lo og Lade Kirke. Vi gik i stilhed og eftertanke efter det rosesmykkede processionskors og havde andagter i kirkerne: Lade, Lademoen, Bakke og Vor Frue. Alle præster var i ornat, og ved andagterne blev blandt andet læst fra Olav den Helliges liv og historie. Jeg læste på norsk for første gang, i respekt for nordmændenes historie.

I forordet til middelalderværket Passio Olavi (skrevet 1160-1180) hedder det, at Olav kristnede Norge ved sin død, ikke ved sit liv. Vi læste om miraklerne ved Olavs grav. Undervejs på ruten sluttede flere og flere pilgrimme sig til, og til slut, klokken 23 gik vi ind i domkirken til en dejlig midnatsgudstjeneste. Kirken var åben hele natten, og klokken 00.15 modtog jeg en gruppe skotske pilgrimme, der ønskede en ankomstandagt i Maria-kapellet, hvor jeg gav dem pilgrimsvelsignelsen. Endnu en dejlig stund med stilhed, bøn og blafrende kærter. Klokken 01 løb jeg hjem i regnvejr, men sov først klokken 4 efter de mange indtryk og møder med mennesker.

29.7.
Ved den store Olsok-højmesse gik vi i procession, blandt andet præses for de norske biskopper, Helga Byfuglien samt biskop Ingebjørg Midttømme (Molde). Domkorene fra Tønsberg, Kristiansand og Bergen sang smukt, og jeg var med til at uddele nadveren. Igen mødte jeg mange gamle venner, og vi sad flere timer i Pilgrimsgårdens have. Det var meget varmt, så Kjell og jeg kørte ud til fjorden og badede. Herefter deltog jeg i et camino-møde med repræsentanter fra de europæiske pilgrimsveje. Et vigtigt netværk, der også inkluderer Hærvejen. Vi fik lækker middag med trønderske specialiteter og sad hele aftenen udenfor og snakkede. Blandt andet viceborgmesteren og turistchefen fra Santiago de Compostela fik jeg god kontakt med. Dette medførte en aftale om etablering af møde mellem vores danske pilgrimsgruppe, der vandrer camino portugues i september. Vi fik lovning på at møde en fransiscanermunk i Jakobs by.

30.7.
25 personer deltog i vores traditionelle pilgrimsfest. Først sad vi i en cirkel i haven og delte pilgrimsindsigter med hinanden for på den måde at blive inspireret til den videre vandring. Bagefter spiste vi spekemat, sang og hyggede os. Senere på aftenen mødtes jeg med de tre norske pilgrimme: Solveig, Randi og Mai, som var med på vores pilgrimstur på Mallorca i foråret.

31.7.
Jeg viste tre norske pilgrimme nogle af kapellerne i domkirken. Bagefter hørte jeg en vidunderlig koncert: Rachmaninovs vesper med over 200 sangere, henholdsvis fra samtlige Norges domkor og fra Moskva-patriarkatets mandskor. De sang på russisk, og vi fik udleveret oversættelsen af teksterne, som var centrale bibelcitater. Efter denne storslåede oplevelse var jeg til endnu et flot arrangement Samtale i Domen med biskop Tor Singsås, der havde inviteret politikeren Trond Giske samt to personer fra Støttegruppen efter massakren på Utøya 2011 til samtale om forsoning og tilgivelse. Det var stærkt at lytte til, og biskoppen var en eminent dygtig sjælesørger.

1.8.
Mine gamle præstevenner, Anne-Grete og Guffe kom på besøg fra Danmark i fire dage. Vi deltog i Vor Frue Kirkes nadvergudstjeneste sammen med Kirkens Bymission (svarende til vores Kirkens Korshær). Jeg fortalte om de forskellige pilgrimsruter til Nidaros:

- Gudbrandsdalsleden fra Oslo over Hamar og Dovrefjeld
- Østerdalsleden fra Rendalen over Trysil og Tynset
-Romboleden fra Tydal over Selbu og Malvik
-Nordvejen via Stiklestad
-Olavsleden fra Selånger ved den svenske østkyst
-Kystruten fra nord og syd

2.8.
Jeg havde pilgrimsandagt i Kapitelhuset om morgenen, ledsaget af smukt tværfløjtespil. Bagefter viste jeg tårnet og kapellerne til mine danske venner. Om eftermiddagen kom tre tyske mænd vandrende den første havde fået nok af pilgrimsvandring og ønskede ikke at tage imod tilbud om en andagt i Mariakapellet; den anden havde vandret til de store pilgrimsmål: Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela. Han ville gerne deltage i en andagt med nadver. Den tredje pilgrim var vandret fra Nordkap og planlagte at nå frem til julemessen i Santiago de Compostela. Også han ville gerne med over i kirken til en nadverandagt. Da vi havde siddet i stilhed en stund, fortalte de begge, at Gud hele tiden havde været nær på turen. Sidstnævnte, Steffen gik med rent vand som tema og ville gerne forbinde de europæiske pilgrimsveje med hinanden. Om aftenen gik vi tur på Fæstningen og så en flot solnedgang.

3.8.
Anne-Grete, Guffe og jeg tog sporvognen op til Lian og gik ad pilgrimsruten i fjeldet og plukkede blåbær. Ved en elv holdt vi middagshvil. Om eftermiddagen modtog jeg en gruppe danskere fra Felix Rejser. Jeg fortalte om pilgrimsbevægelsen, lod dem tale sammen om de 7 pilgrimsord, mens vi gik langs Nidelven. Ved Olavskilden holdt jeg andagt over Joh 4: historien om den samaritanske kvinde, der tørster. Måske er det den eksistentielle tørst, der driver nutidens mennesker ud på pilgrimsvandring? Om aftenen spiste vi rejer og gik langs fjorden og så solnedgang.

4.8.
I anledning af "Årets sprogdag" samt forfatteren Ivar Aasens 200 års fødselsdag var højmessen på nynorsk. Aasen regnes som grundlæggeren af nynorsk. Domprovst Ragnhild Jepsen prædikede over Ordet (Joh. 1,1 ff), og jeg delte nadver ud. Bagefter var der kirkekaffe på Pilgrimsgården, og jeg tog afsked med en gruppe motorcyklister, svenske pilgrimme fra Härnösand Stift. De havde også fået følgeskab af trønderske motorcyklister: Holy Riders. Deres MC-præst, Ulf betegnede dette at være motorcykelpilgrim som en aktiv retræte. De 13 pilgrimme fik en åndelig erfaring, som strækker sig over fire dage. Senere skrev han om turen i en mail: "Hvis ikke det er Helligåndens værk, så eksisterer Gud ikke. Med det gør Han! I kirkens historie har man ofte betegnet nye instrumenter og ny musik som værende Djævelens påfund, men det er blevet til velsignelse!"

Kl. 18 stod jeg for pilgrimsmessen og prædikede over Rom. 8, 1-4: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Efter endnu en tur i tårnet spiste vi middag på Skyddstationen bestående af Pilgrimmenenes festmenu: fiskesuppe, rensdyrragout med tyttebær samt ostekage med blåbær.

5.8.
Jeg fulgte mine venner til bussen og arbejdede ved computeren. Efter arbejdstid cyklede Ursula og jeg til Ringvebugten og badede.

6.8.
På Pilgrimsgården er der ret stille efter det store rykind ved Olavsfestdagene. 450 pilgrimme er ankommet denne sommer og har fået udstedt Olavsbrev eller pilgrimsdokument. Ud på eftermiddagen ankom et ægtepar fra Holland, et ægtepar fra USA samt en ung mand fra Australien. Han var cyklet fra Nordkap og ville videre sydpå over Sverige og Østeuropa.

7.8.
I dag skrev jeg til pilgrimsvandring.dk på en artikel om forskellige måder at foretage en pilgrimsrejse på. Efter min første pilgrimsvandring i 2000 kontaktede diverse rejsebureauer mig for at høre, om jeg ville lede pilgrimsvandringer på den spanske camino. Fuld af foragt afviste jeg invitationen, idet jeg mente, at en rigtig pilgrimsvandring måtte foregå til fods. Siden blev jeg klogere. Man bør være åben for de mange forskellige måder at være pilgrim på. Det handler om de muligheder, man har. Ældre mennesker, handicappede og andre bør naturligvis have samme mulighed for at kombinere den indre og ydre rejse. Og der er mange forskellige måder, man kan valfarte på: på motorcykel, i kørestol, med båd, i elektrisk køretøj, til hest, på cykel, med bus, med båd osv. Den ene rejseform er ikke mere rigtig end den anden. Det vigtigste er den indre vandring: at have en bøn med i hjertet, at gå med Gud i troens landskaber.

Om eftermiddagen tog Ursula og jeg på vandretur til Geitberget, cirka 400 m.o.h. Trods de mange moser og sumpe nåede vi til tops og kunne nyde en formidabel udsigt over fjorden og fjeldene.

8.8.
Hver morgen kl. 9.30 har vi morgenandagt i Stillerummet på Pilgrimsgården. Der er information herom, ligesom vi præster om morgenen går ned i spisestuen, hilser på folk og inviterer dem til andagten. Denne morgen kom et hollandsk ægtepar, som har vandret i to etaper: fra Olso til Lillehammer og i år fra Lillehammer til Trondheim.
På min sidste arbejdsdag afleverede jeg nøgler og mobil og sagde farvel og tak til folk på Vajsenhuset og i Pilgrimsgården.

Mission completed!