Pilgrimsstrid om helgener

Helgener skal ikke blandes ind i luthersk kristendom, mener pilgrimspræt Anette Foged Schultz. Foto: Arkivfoto.

Pilgrimspræst Anette Foged Schultz er stærkt utilfreds med, at vågenat i Viborg blev sat i forbindelse med den katolske Sankt Kjeld: Lutherske kristne er på afveje, mener hun

Katolske helgener har ikke noget at gøre i en nutidig luthersk pilgrimsbevægelse. Det er pilgrimspræst Anette Foged Schultz, der advarer om, at lutherske pilgrimme er på afveje, når de knytter til ved de gamle katolske helgener, som det blandt andet skete, da der i juli blev holdt vågenat i Viborg Domkirke. Anette Foged Schultz var selv med til at arrangere vågenatten som led i afslutningen af en nordisk økumenisk pilgrimsvandring og er stærkt utilfreds med, at den i offentligheden blev sat i forbindelse med Viborgs lokale katolske helgen, Sankt Kjeld.

"Jeg opfordrer til, at vi stopper op og tænker os om. Som præst i den danske evangelisk-lutherske folkekirke er jeg ansat for at forkynde evangeliet, og her mener jeg helt klart, at de katolske helgener kommer i vejen. I vores lutherske kirker har vi ganske enkelt ikke tænkt os ordentlig om, når vi uden videre forbinder os med dem."

Anette Foged Schultz, der er ansat som pilgrimspræst i Viborg og tilknyttet Pilgrimscentrum her, understreger, at vågenatten ikke var tænkt som, eller blev, en vågenat for Sankt Kjeld. Den kom imidlertid til at fremstå som sådan, fordi den blev holdt som optakt til Sankt Kjelds dag den 11. juli og i presseomtalen fra Viborg Pilgrimscentrum blev forbundet med Sankt Kjeld, der virkede i Viborg og blev helgenkåret i 1189.

I en kronik i dag i Kristeligt Dagblad fastslår Anette Foged Schultz blandt andet, at "vi kan ikke i en evangelisk-luthersk sammenhæng gå til en helgens grav", og "når man indoptager helgentanken, indoptager man samtidig et menneskesyn, der for mig at se er uforeneligt med et evangelisk-luthersk kristent menneskesyn."

Med sine synspunkter har Anette Foged Schultz lagt op til strid i pilgrimskredse. Ulla Kobberup, som er i bestyrelsen for Viborg Pilgrimscentrum, er lodret uenig med hende.

"Der findes faktisk en liturgi, knyttet til Sankt Kjeld, tilbage fra 1100-tallet, og havde det stået til mig, havde det været den, vi havde brugt i vågenatten. I vores kirkelige sammenhæng bruger vi helgenerne som forbilleder, og det synes jeg er helt o.k. Sankt Kjeld, som vi også fortæller om på Pilgrimscentrums hjemmeside på internettet, levede et fromt liv i tjeneste for det gode. Derfor kan han inspirere os i dag. Det kan jeg ikke se er uforeneligt med evangelisk-luthersk kristendom.

Den største danske pilgrimsorganisation, Foreningen af Danske Santiagopilgrimme, udsteder hvert år pilgrimspas til over 1000 danskere, som ad caminoen tager på pilgrimsvandring til det populære katolske valfartssted Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela. Det har formanden, Henrik Friediger, ingen problemer med.

"Vi er en ikke-konfessionel forening og blander os ikke i folks bevæggrunde for at gå på pilgrimsvandring. Der er alle mulige holdninger, lige fra de nyreligiøse, der er interesseret i, hvad de kalder for "Jakob-energien", til dem, der tager turen af historiske eller kulturhistoriske årsager - selvom jeg ikke tror, der er nogen tvivl om, at mange får en oplevelse ud af det, som også er af religiøs karakter. Caminoen er jo noget specielt og derfor også optaget på Unescos verdensarvsliste."

Anette Foged Schultz har planer om senere at arrangere et seminar, om muligt med deltagelse også fra den norske og svenske pilgrimsbevægelse.

"Dem vil jeg også gerne opfordre til at tænke sig om og begynde at se kritisk på, hvad Sankt Olav og Birgitta af Vadstena gør i deres sammenhæng," siger hun.