At bede med fødderne

KRISTEN SPIRITUALITET: Pilgrimsvandring opfylder længslen efter frihed, enkelhed og langsomhed. Vandringerne er i hastig vækst i Norden

Landmand Bent Nielsen, 69 år, har et langt liv bag sig med gudstjenester og kirkelige møder i Hemmed Sogn på Djursland. I efteråret meldte han sig til sit livs første pilgrimsvandring i nabosognet Gjerrild. Han vidste ikke helt, hvad det var, han sagde ja til. Efter 20 kilometers vandring og bøn i skov, på hede og langs stranden i det nordlige Djursland meddelte Bent Nielsen præsten, at hun kunne regne med ham, næste gang hun arrangerede pilgrimsvandring.

- Jeg vidste ikke, hvad det indebar, men jeg ville gerne bakke præsten op. Vi var knap 20, der gik, flere af dem var unge, som jeg ikke kendte, men efter kort tid var vi omgærdet af en samhørighedsfølelse. Jeg så den egn, som jeg har kendt fra min barndom, på en helt ny måde, fordi vi stoppede op og læste tekster fra Bibelen, der fik naturen og skriftens ord til at gå sammen, siger Bent Nielsen.

Interessen for pilgrimstanken vokser i Norden. Interessen for pilgrimsvandringer spænder fra ugelange vandringer mod Santiago de Compostela i Spanien til en weekendtur gennem et landsogn i stil med den vandring, Bent Nielsen deltog i.

Der findes ikke tal for, hvor mange i Norden der har været på pilgrimsvandring. Bevægelsen er stærkest i Sverige, og her vurderer pilgrimspræst Hans-Erik Lindström, at nogle tusinde svenskere er på pilgrimsvandring i løbet af et år.

- Pilgrimsvandringen opfylder en række af de længsler, mange mennesker har. Længslen efter frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab og åndelighed, siger Hans-Erik Lindström, der syv år efter centrets oprettelse kan fremvise en liste med omkring 200 navne på lokale grupper i Sverige, der arbejder med pilgrimsvandringer.

I Norge og Sverige er der ansat pilgrimspræster og oprettet særlige centre. I Viborg arbejder en gruppe frivillige på at oprette et pilgrimscentrum i byen, hvor initiativer skal koordineres. Viborg Stifts domprovst, Arndt Jessen Hansen, er med i arbejdsudvalget.

- Der er brug for et sted, der kan koordinere og informere om de stadig flere pilgrimsaktiviteter. Jeg ser interessen for pilgrimsvandringer som et opgør med den meget puritanske lutherdom. En ny og ydre religiøsitet sætter sig igennem, siger Arndt Jessen Hansen.

Enkelhed

Sommerferien er planlagt for Karen-Marie Holst Jannerup, 56 år og i det daglige sekretær for biskoppen i Aalborg Stift. Midt i juli tager hun vandrestaven i den ene hånd og indleder en tre uger lang pilgrimsvandring mod den svenske valfartsby Vadstena sammen med andre, der ønsker at være pilgrimme for en ferie. Bortset fra gode vandrestøvler og en behagelig letvægtsrygsæk er alle former for komfort bevidst fravalgt. Nætterne skal tilbringes i soveposen på gulve i sognegårde, og alle måltider bliver enkle. Enkelhed og bøn er nøgleord, når Karen-Marie Holst Jannerups begejstring for pilgrimsvandringen skal sættes på formel.

- At være pilgrim er at bede med fødderne. Jeg vender mig mod Gud i bøn, men Gudsforholdet kommer anderledes ind under huden, fordi jeg hele tiden flytter min krop, og jeg får på en anden måde hjertet med i min bøn, siger Karen-Marie Holst Jannerup.

For fem år siden blev hun pilgrim ved et tilfælde og er nu en af de danskere, der med ildhu arbejder på at pleje den voksende interesse for fænomenet i Danmark, blandt andet som dansk koordinator for juli måneds nordiske økumeniske pilgrimsvandring, der forventes at få store grupper pilgrimme til at vende skosnu-derne mod Vadstena.

Karen-Marie Holst Jannerup står også i spidsen for en todages vandring i september fra Børglum Kloster i Vendsyssel til Aalborg i forbindelse med markeringen af 450-året for flytningen af bispesædet fra Børglum til Aalborg.

- I folkekirken er vi vant til at sidde meget stille, men mange vil gerne ud at gå og opleve samhørighed på en anden måde, siger Karen-Marie Holst Jannerup.

Gående kloster

Karen-Marie Holst Jannerup bor i en lejlighed i udkanten af Aalborg, men i weekenderne tager hun gerne til Limfjorden, Hammer Bakker eller bare til den nærliggende park med sin vandringsstav. Lysten til frisk luft efter en arbejdsuge på kontoret trækker, men når hun tager staven i hånden, er det for hende også en måde at leve den kristne tro ud. Når hun går, beder hun en bøn, som hun gentager stille kilometer for kilometer. Det er ofte den ortodokse Jesusbøn, der følger hende langs de nordjyske stier.

- Jeg lever ikke et monotomt klosterliv med konstant fokus på bøn, men alligevel kommer Jesusbønnen til mig, når jeg tager vandrestaven i hånden og går over parkeringspladsen ved lejligheden for at begynde min tur. Det er ikke mig, der beder, men bønnen der nærmest bærer mig, siger Karen-Marie Holst Jannerup.

Pilgrimspræst Hans-Erik Lindström har i 25 år arbejdet som præst blandt misbrugere. Han er flere gange blevet spurgt, hvordan han kunne skifte sit diakonalt betonede præsteembede ud med pilgrimsarbejdet.

- Jeg møder jævnligt myten om, at pilgrimsvandringer er en flugt fra virkeligheden. Tværtimod. At være på pilgrimsvandring er som at leve et gående klosterliv. Vandringen sætter noget i gang, og mange får lyst til at forandre noget i deres liv, siger Hans-Erik Lindström.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Pilgrimme

Begrebet pilgrimme går igen i flere religioner fra muslimer, der tager på pilgrimsfærd til Mekka til hinduer, der besøger hellige steder ved Ganges. Ordet beskriver mennesker, der hver for sig eller samlet foretager en rejse til et helligt sted. Stedet kan være et tempel, en helgengrav eller en hellig kilde.

I middelalderen havde pilgrimstanken en vigtig plads i den kristne tros praksis. Nogle gik for at få hjælp mod sygdomme, andre gik for at indfri et løfte de havde givet Gud i forbindelse med bøn om hjælp, men efterhånden udviklede der sig en praksis, hvor man kunne købe stedfortrædere til at gå for at få tilgivelse for sine synder. Da man ved reformationen gjorde op med afladstanken blev pilgrimsvandringen også afskaffet.

Den kristne tradition for pilgrimsvandring optager stadig flere danskere. I foråret udkommer en håndbog til pilgrimme på Religionspædagogisk Center skrevet af sognepræst Elisabeth Lidell. Den danske pilgrimsbevægelse tegnes af flere lokale initiativer og det bedste overblik kan man få via internettet. Følgende links er relevante: www.santiagopilgrimme.dk ,www.pilgrimsvandring.dk , www.pilgrimscentrum.org og www.pilgrimsvandring.com.

FAKTA

Pilgrimme. Begrebet pilgrimme går igen i flere religioner fra muslimer, der tager på pilgrimsfærd til Mekka til hinduer, der besøger hellige steder ved Ganges. Ordet beskriver mennesker, der hver for sig eller samlet foretager en rejse til et helligt sted. Stedet kan være et tempel, en helgengrav eller en hellig kilde. I middelalderen havde pilgrimstanken en vigtig plads i den kristne tros praksis. Nogle gik for at få hjælp mod sygdomme, andre gik for at indfri et løfte de havde givet Gud i forbindelse med bøn om hjælp, men efterhånden udviklede der sig en praksis, hvor man kunne købe stedfortrædere til at gå for at få tilgivelse for sine synder. Da man ved reformationen gjorde op med afladstanken blev pilgrimsvandringen også afskaffet. Den kristne tradition for pilgrimsvandring optager stadig flere danskere. I foråret udkommer en håndbog til pilgrimme på Religionspædagogisk Center skrevet af sognepræst Elisabeth Lidell. Den danske pilgrimsbevægelse tegnes af flere lokale initiativer og det bedste overblik kan man få via internettet.

Følgende links er relevante: www.santiagopilgrimme.dk, www.pilgrimsvandring.dk, www.pilgrimscentrum.org og www.pilgrimsvandring.com.