Alle veje fører til Santiago
Tyskere er så glade for pilgrimsture, at de laver en ny vej til katedralen i Santiago de Compostela i Spanien
Pilgrimsvandringer er populære i Tyskland. Valfartskirkerne registrerer et stadig stigende antal pilgrimme, og ved højtider arrangerer kristne ungdomsforeninger deres egne pilgrimsvandringer. Mange turistforeninger udgiver brochurer om pilgrimsruter, og selv rejsebureauerne har opdaget det potentielle marked og sælger pilgrimsrejser for de mere mageligt anlagte turister, der lægger vægt på korte vandringer og overnatninger på gode hoteller.
Selvom de fleste pilgrimsveje opstod allerede i middelalderen, bliver der fortsat skabt nye pilgrimsruter, hvilket for eksempel er tilfældet i den sydtyske by München. Her begynder en pilgrimsrute i byens centrum på Sankt Jakobsplatz og fortsætter næsten 2700 kilometer til katedralen i den spanske by Santiago de Compostela, hvor det formodes, at apostlen Jakob ligger begravet.
Pilgrimsvejen er en såkaldt Jakobsvej. Overalt i Europa findes disse Jakobsveje, der alle fører til Santiago de Compostela. Selv Danmark har Jakobsveje, der blandt andet går fra byerne Aalborg og Sorø. Alle ruterne i Europa forener sig til fire store veje i Frankrig, som munder ud i en eneste hovedvej i Spanien, den såkaldte Camino de Santiago.
Mange europæiske lande har særlige Jakobsforeninger, som udelukkende beskæftiger sig med pilgrimsture til Santiago de Compostela. Foreningerne bestemmer også, hvilke veje der officielt skal anerkendes som Jakobsveje.
Det er næppe et tilfælde, at mange kristne netop nu interesserer sig for apostlen Jakob. Han har altid været et af de vigtigste symboler inden for kristendommen, især i tider, hvor kristendom og islam var i konflikt med hinanden.
Jakob var ligesom sin bror Johannes en af Jesu disciple, og efter Jesu død missionerede han i Spanien, hvor han kun vandt få tilhængere. Da han vendte tilbage til Jerusalem, lod kong Herodes Agrippa ham halshugge i år 44.
Ifølge overleveringer blev Jakobs lig bragt til Spanien, hvor hans grav gik i forglemmelse i Iria Flavia. Først i det niende århundrede, da Spanien var besat af de muslimske maurere, blev graven - som ved et mirakel - fundet igen, og Jakob blev til symbolfigur for det kristne Europas generobring af Spanien. Iria Flavias biskop, Theodomir, grundlagde i år 829 byen Santiago de Compostela. Byen fik sit navn »Campus stellae« (stjernens mark), fordi en stjerne ifølge en legende havde vist de kristne hen til Jakobs grav. Et kapel og senere en katedral blev opført på stedet, og i de følgende århundreder valfartede store folkeskarer fra hele Europa til Santiago de Compostela.
Rute med smukke klostre
Da ægteparret Reinhold og Monika Hanna i 1996 besluttede at vandre til Santiago, fandt de ud af, at der ikke fandtes nogen officiel vej fra deres fødeby, München. Ganske vist var München allerede i middelalderen et samlingspunkt for blandt andre østeuropæiske pilgrimme, men byen lå alligevel lidt afsides de store, officielle vandreveje.
Ægteparret besluttede derfor selv at udarbejde en pilgrimsrute, og de satte sig det mål at få vejen officielt anerkendt som Jakobsvej af det tyske Jakobusselskab. Den vigtigste betingelse for en anerkendelse var, at ruten fulgte veje, der virkede som historisk sandsynlige pilgrimsveje i middelalderen.
Tidligere tiders pilgrimme i München har med stor sandsynlighed sluttet sig til den store pilgrimsrute, der går fra Bodensee gennem Schweiz over Geneve Sø og videre via Frankrig til Spanien.
Vejen i Schweiz var allerede officielt anerkendt som Jakobsvej, så det tyske ægtepar satte sig som opgave at fastlægge pilgrimsruten fra München til Bodensee - cirka 240 kilometer - og få den officielt anerkendt.
Reinhold og Monika Hanna opdagede til deres overraskelse, at mange store klostre i Bayern lå netop en dagsmarch fra hinanden, og at det var muligt at forbinde dem med hinanden på pilgrimsruten. Münchens Jakobsvej fører derfor forbi så kendte klostre som Andechs, Wessobrunn og Steingaden. Selv den berømte valfartkirke Wies ligger på vejen.
Reinhold og Monika Hanna brugte deres sommerferier fire år i træk på at vandre ruten fra München til Santiago de Compostela. De vandrede tre eller fire uger om året, og hver sommer fortsatte de turen, hvor de var holdt op året før.
Turen varede sammenlagt 121 dage, og de første 11 dage vandrede parret ad deres nyanlagte rute i Bayern.
Mere end at vandre
Pilgrimsturen ændrede ægteparrets indstilling. Reinhold og Monika Hanna har altid været begejstrede vandrere, og da de begyndte på pilgrimsturen til Santiago de Compostela, gjorde de det da også mere på grund af lysten til at vandre end ud fra religiøse motiver, men nu siger Reinhold Hanna:
- Pilgrimsvandringer er noget helt andet end almindelige vandreture. Jeg kunne ikke unddrage mig vejens mystik. Vi dykkede ned i den europæiske historie ved at følge kirkerne tilbage til barokken, gotikken og romantikken. Om aftenen mødtes vi med andre pilgrimme i herbergerne, og vi var alle forenede om de allermest elementære ting.
På vej til Spanien blev Reinhold Hanna forvandlet fra almindelig vandrer til pilgrim.
- Jeg fik en fornemmelse af, at der må være en mening med alt, som man ikke ser, siger han.
I år fik ægteparret endelig anerkendt pilgrimsruten af det tyske Jakobusselskab, og hermed har München fået sin egen Jakobsvej.
Ruten begynder på det mest logiske sted i hele München: Sankt Jakobsplatz!
Her lå i det 11. århundrede et kapel til ære for apostlen Jakob. Kapellet er for længst forsvundet, og i stedet for står en kirke med tilhørende kloster på pladsen opført i moderne røde mursten.
Nonnerne i klosteret har genoptaget en middelalderlig skik: De sender hver måned pilgrimme ud på den lange vandring til Santiago de Compostela. Med på vejen får pilgrimmene nonnernes velsignelser og et pilgrimspas, som skal give adgang til de billige herberger i Spanien.
Efter at Sankt Jakobsplatz er blevet officielt begyndelsespunkt for Münchens pilgrimsvej, har nonnerne registreret en stigning i antallet af pilgrimme. De sender nu i gennemsnit 30 pilgrimme ud hver måned, og tallet er stadig stigende!
Münchens Jakobsvej er markeret med små tavler, hvorpå en gul Jakobsmusling viser vej. Muslinger var særlige kendetegn for Jakobspilgrimme helt tilbage i middelalderen. Ifølge en legende sad en portugisisk ridder på en hest ved det anløbssted, hvor skibet med liget af den hellige Jakob lagde til. En stjerne skinnede ned på apostlen, og ridderens hest blev så nervøs, at den sprang i vandet og trak ridderen med sig ned i dybet. Jakobs tilhængere reddede ridderen, og da de trak ham om bord på skibet, så de, at hele hans krop var dækket med muslinger.
På grund af denne legende købte pilgrimme i middelalderen gerne muslinger lavet af kul eller metal. Muslingerne blev tiltroet magisk og helbredende virkning, og med tiden blev de et symbol for pilgrimme ikke alene i Santiago, men også i Rom og Jerusalem.
Muslingerne blev sat fast på huer eller madposer og gav pilgrimmene beskyttelse, fordi det blev betragtet som en dødssynd at slå en pilgrim med musling ihjel.
Muslingerne er blevet fundet overalt i Europa, og overraskende nok er de det hyppigst fundne pilgrims-tegn i Skandinavien, hvilket tyder på, at Santiago de Compostela var et yndet mål for Nordens pilgrimme i middelalderen.
Fakta
Informationer om tyske jakobsveje på Internettet:
http://home.t-online.de/home/jakobuspilger/aachen.htm
Rejse til Münchens Jakobsvej:
Da Sankt Jakobsplatz i øjeblikket er en byggeplads, er det nemmest at finde Jakobsruten på Marienplads. Ruten begynder bagved legetøjsmuseet på vej ned ad gaden Tal.
Der går s-tog fra Münchens hovedbanegård hvert minut til Marienplads.