Præst: Pilgrimsvandring er antistress-medicin

Foto: Privatfoto

"Pilgrimsvandring kan være et billede på livet, hvor vi også bevæger os fysisk og mentalt. Mennesket er ikke skabt til at være alene. Det er godt at have nogen at følges med, i frihed," siger månedens pilgrim, sognepræst Annette Elmbæk Kassow

Annette Elmbæk Kassow er præst i Hans Egedes Kirke i Aalborg. Hun har i flere år beskæftiget sig med og ledet pilgrimsvandringer i Nordjylland.

En af hendes indgangsvinkler til pilgrimsvandringer er en optagethed af de gamle, kristne traditioner, som vi her i Danmark har genopdaget i nyere tid. Traditioner, som pilgrimsvandringer er en stor del af.

Hvornår begyndte du at gå pilgrimsvandring?
"Det var med interesse, at jeg læste artikler om pilgrimsvandring, om denne kombination af vandring i naturen og åndelig fordybelse. I pinsen 2005 havde jeg så fri og tog på pinsevandring på Fyn. Det var min første pilgrimsvandring. Vi gik fra Middelfart til Odense på tre dage og med besøg i kirker og overnatning på skoler undervejs. Jeg var glad for turen og tænkte: 'Det må kunne gøres smukkere!' For der er smukt på Fyn, men ruten fra Middelfart var nok ikke den kønneste. Så da jeg kom hjem, tog jeg initiativ til pilgrimsvandring i Hanherred i Nordjylland, hvor jeg boede på det tidspunkt. Og vi er en gruppe præster og lægfolk, som har arrangeret en årlig pilgrimsvandring i Hanherred siden 2006. Den næste bliver sidste søndag i maj 2013."

Hvorfor går du pilgrimsvandring?
"Det er fantastisk at vandre i naturen. Men pilgrimsvandring er ikke bare en gåtur. Det er den særlige kombination af en vandring i Guds natur og en åndelig fordybelse, som gør det så godt. Og så fællesskabet med de andre medvandrere. Pilgrimsvandring kan være et billede på livet, hvor vi også bevæger os fysisk og mentalt. Mennesket er ikke skabt til at være alene. Det er godt at have nogen at følges med, i frihed!"

"Sådan er pilgrimsvandring, når det er bedst: Fællesskab i frihed. Man kan gå i stilhed eller tale sammen, som enhver har lyst og behov. Man kan gå i sine egne tanker og nyde naturen. Ligesom gudstjenester og andagter undervejs må lægge op til frivillig deltagelse. Åndeligt liv trives bedst i frihed."

"Pilgrimsvandring kan lede os tilbage til vore rødder i den kristne tradition. En del mennesker, som oplever det som værende svært at gå til søndagsgudstjeneste, vil gerne med på pilgrimsvandring. At vandre fra kirke til kirke er en god form på en pilgrimsvandring, fordi kirkerummet har et budskab til os. Og det er så enkel en form, at enhver kan være med. Alle kan sætte sig på en bænk i kirken stille med sig selv, gå rundt i kirken og fornemme det særlige rum. De allerfleste kan synge med på en salme og bede fadervor."

"Pilgrimsvandring er 'antistress-medicin'. I en fortravlet tid med uro på mange fronter, med internet og krav om at være online, er det godt at gå en tur i det fri med mulighed for ro og fordybelse."

Hvilken rute vil du anbefale andre at gå?
"Kom til Hanherred ved Jammerbugten. Gå turen fra Tranum Kirke gennem Tranum Klitplantage til Lerup Kirke. Gå gerne lidt længere ned gennem Fosdalen, neden for Lien og op langs Slette Å til Hjortdal Kirke. En anden fantastisk tur er fra Hjortdal Kirke forbi Svinkløv til Kollerup Kirke, også i Hanherred. Eller fra Vust Kirke ved Jammerbugten, over Bulbjerg til Lild Strand Kirke. Kontakt eventuelt sognepræsten inden og spørg om muligheden for åbne kirker undervejs. For man behøver ikke tage til udlandet for at gå pilgrimsvandring. Man kan bare tage til Jammerbugten."

Kan du beskrive dit bedste pilgrimsøjeblik nogensinde?
"Der er flere. Pilgrimsvandring er et særligt fællesskab, som giver en hel masse. Jeg kan nævne fra pinsevandringen på Fyn, hvor vi, der gik fra Middelfart, mødte nogle vakte kvinder fra en af de andre ruter, for under pinsevandringen på Fyn går man fra flere købstæder ude langs de fynske kyster og ind til Odense, hvor man mødes. Kvinderne havde en tradition med at begynde dagens vandring med at synge taizé-sange i den nyudsprungne skov. Herefter gik vi i stilhed en tid gennem et smukt naturområde. Det er ikke så tit, at vi taler om åndelige oplevelser. Men fra denne vandring i stilhed husker jeg stadig en særlig fornemmelse af nåde, som at blive båret."

"Et andet dejligt pilgrimsøjeblik er fra en vandring, hvor en deltager var ved at give op. Han havde fået de forkerte sko på. En følgebil bragte ham i mål til kirken, hvor vi skulle slutte pilgrimsvandringen med gudstjeneste. En anden deltager var også ved at give op på grund af et ildebefindende undervejs, men fik hjælp og kom også i mål. Det var så godt at sidde i kirken, trætte i benene og mærke, at vi var her allesammen. Ved fælles hjælp kom vi i mål. En god fællesskabsoplevelse. Et billede på livet, når det er bedst - og vi hjælper hinanden på vej."