Kollektive pilgrimsvandringer modvirker selvcentrerethed
Pilgrimsvandringer med fællesskabet i centrum er et godt alternativ til den klassiske pilgrimsvandring, mener den erfarne pilgrim, Torsten Junge
Hvornår begyndte du at gå pilgrimsvandring?
"Det var i sommeren 2000. Jeg var i et sommerhus på Sejerø og hørte et interview på P2 med Bent Juhl, der havde gået strækningen fra København til Santiago de Compostela. Jeg måtte simpelthen stoppe bilen. Så stærk var impulsen til at tage afsted."
"I 2002 gik jeg den franske camino - strækningen på 750 km fra Le Puy-en-Velay til Pyræerne. Derefter vandrede jeg de 750 km videre til Santiago de Compostela. Det tog mig ni uger at gå de i alt 1500 km."
Hvorfor går du pilgrimsvandring?
"Jeg har altid bevæget mig meget og har nok en indre vagabond og eventyrer i mig. Men da jeg startede med det, vidste jeg ikke, hvad det ville medføre. Undervejs skete der noget med mig. Jeg opdagede, at der var ting, jeg ikke længere havde brug for og ændrede holdning til nogle ting og måder, jeg havde levet på."
"Siden har jeg gået syv pilgrimsvandringer i Spanien, der alle har været på 6-750 km. I dag bruger jeg vandringerne til bøn og kontemplation. De giver mig en særlig form for fred og frihed. Jeg oplever både at få lov til at modtage og at blive brugt. Undervejs får jeg kærlighed til mine medvandrere og får nogle vigtige samtaler."
Hvilken rute vil du anbefale andre at gå?
"Det kommer helt an på, hvor meget tid man har, og hvor man er i sit liv. Går du for at finde ud af mere om dig selv, eller har det et spirituelt formål?"
"Det at gå Caminoen kan både blive en overfladisk og en dyb og rig oplevelse. Det kræver fokus, forberedelse og god fysisk form. Caminoen er meget sekulariseret, og folk går der af mange grunde, som man kan se det i DR2s julekaldender fra 2010, Bertelsen på Caminoen. Den er særligt befærdet i maj juni og september."
"Det er klogt også at gå selv for at få lidt klarhed, og jeg vil råde folk til ikke at binde sig for for meget til en bestemt gruppe, så at den enkelte kan beholde sin handlefrihed og holde fokus på det, han går der for."
"Ønsker man at gå Caminoen, vil jeg anbefale, at man eksempelvist tager et fly til Madras og bus videre derfra til Burgos. Så kan man gå de 350km på Caminoen på omtrent tre uger. Her vil jeg anbefale at overnatte på de kristne herberger, der også er reneste og roligste."
"En anden mulighed er de mere kollektive vandringer. I den svenske kirkes vandringer er det fællesskabet, der er i centrum, og ikke kun dig som individ."
"Den udadvendte del af kristendommen og solidariteten med resten af verden - for eksempel med flygtninge - er et interessant perspektiv at have med ind over vandringen. Så får man på en gang et udad- og et indadvendt aspekt. Det, tror jeg, er sundt. Ellers kan det på sigt godt blive lidt for selvcentreret. Et forslag til en sådan tur kunne være en to ugers vandring fra Gøteborg til Vadstena."
Kan du beskrive dit bedste pilgrimsøjeblik nogensinde?
"Jeg var på et tidspunkt på en svær vandring, der startede i Pamplona (I begyndelsen af Caminoen i Spanien, red.). Jeg gik op af Tilgivelsens bjerg, Monte de perdonne. Vejret var dårligt, og det var svært at komme op. Jeg måtte sætte mine støvler i en andens fodspor og bare håbe på, at det ville bringe mig over toppen. Da jeg endelig kom op, var det forår på den modsatte side af bjerget med udsigt til en regnbue og en lysende by."
"Naturoplevelserne kan være fantastiske undervejs. Men på langt sigt er noget af det bedste ved pilgrimsvandringerne den ro, det giver mig til at arbejde med bøn, meditation og taizésange og den styrke og fred, det giver mig."