Jerzy Golubowski vandrer hver sommer fra Krakow til Czestochowa

"Hvert år, når sommeren kommer, bliver mit hjerte uroligt. Men når jeg så går pilgrimsvandringen til Czestochowa i august, så finder hjertet igen hvile, og jeg finder tættere ind til Gud og får ro og styrke," siger katolske Jerzy Golubowski

Hvornår begyndte du at gå på pilgrimsvandring?
"Som polak er jeg jo nærmest opvokset med pilgrimsvandringer. I Polen har vi en meget lang tradition med at søge til de hellige steder. Ja, selv under 2. verdenskrig, hvor pilgrimsvandring var forbudt, gik folk, men selvfølgelig i stilhed og ganske hemmeligt. Min egen første pilgrimsvandring skete også under pressede forhold. Det var en vandring på 280 kilometer fra Warszawa til Czestochowa og foregik i 1980, hvor den politiske situation i det dengang kommunistiske Polen var meget anspændt. Polakkerne var urolige for fremtiden, og det var jeg også."

"Men netop derfor vil jeg aldrig glemme den følelse af frihed og fællesskab, som det gav mig at gå den pilgrimsvandring. Der var en tro på bedre tider, på demokrati og menneskeværd på den pilgrimsfærd, som virkede meget inspirerende på den unge mand, som jeg var dengang. Ja, jeg havde næsten samme første-gangs-oplevelse via mine egne teenage-døtre i 2006 i Krakow, hvor vi var på ferie i Polen og overværede starten på den pilgrimsvandring, som vi nu går hver sommer. Nemlig dominikanernes pilgrimsvandring fra Krakow til Czestochowa."

"Dengang i 2006 spurgte mine døtre impulsivt, da de så folk gøre sig klar, min kone og jeg: 'Hvorfor er vi ikke med?' Og det var vi så også året efter i 2007 og har været det lige siden. Vi er en lille dansk gruppe på omkring 16 mennesker, hvoraf nogle er lutheranere, som sammen med cirka 1400 andre hver august går fra Krakow til Czestochowa og Den Sorte Madonna i Jasna Gora. Det er en pilgrimsvandring på cirka 150 kilometer med flag og faner. Der er også sang og messer og bøn undervejs."

Hvorfor går du pilgrimsvandring?
"Først og fremmest på grund af min længsel efter Gud. Gennem pilgrimsfærden nærmer jeg mig Gud og kan komme af med tingene til Ham, så jeg kan komme hjem opladet og med friske kræfter. Hvert år, når sommeren kommer, bliver mit hjerte uroligt. Men når jeg så går pilgrimsvandringen til Czestochowa i august, så finder hjertet igen hvile, og jeg finder tættere ind til Gud og får ro og styrke."

"Men jeg går også på grund af fællesskabet. Man møder så mange mennesker, når man vandrer på pilgrimsfærd. Mennesker, som kommer med alle mulige forskellige grunde til at gå på pilgrimsfærd. Jeg husker en gang en kvinde, hvis mand var alkoholiker, og for hvem det her var sidste udvej, inden hun måtte forlade ham. Hun gik hele vejen med en flaske vodka i hånden. Eller den unge pige, som var kommet ud af et misbrug, og som hvert år gik i taknemmelighed, fordi Gud havde hjulpet hende. Alle har vi en grund til at gå på pilgrimsvandring, og går vi sammen og beder sammen, så sker der noget, der løfter os alle sammen."

Hvilken rute vil du anbefale andre?
"Der er mange forskellige ruter, og det kommer meget an på, hvad der skal være i fokus. Er det fællesskabet, vil jeg sige Krakow-Czestochowa, hvor der er mulighed for at deltage i sakramenter dagligt, da der er munkepræster med på hele pilgrimsvandringen. Det vil sige, at der er både messer, nadver og mulighed for at skrifte og modtage bodens sakramente undervejs, så man kan ankomme til pilgrimsmålet som et nyt menneske. Der er også så megen glæde på den pilgrimsrute. Den samler kirken og den kristne tro, og da dominikaner-munkene er meget åbne, er der også god plads til andre end katolikker."

"Det gode ved den rute er også, at man virkelig har muligheden for at være i dialog med Gud undervejs, uanset om man er gode venner med Ham, skændes med Ham eller man selv vil bestemme det hele. Man får også prøvet, hvad det vil sige at elske ens næste i praksis, når man er omkring 1400 mennesker, der skal deles om toiletterne og have noget at spise og et sted at sove. Der er nemlig altid kø til alting. Men det er en dejlig pilgrimsrute, hvor der er sang, glæde, bøn og ægte fællesskab."

"Men vi har også en god og meget natursmuk lokal rute her på Sjælland, nemlig Ringsted-Haraldsted eller Knud Lavard-ruten, som heller ikke er så lang. Cirka 11 km. Knud Lavard er af de få danske helgener, og så er han Sjællands værnehelgen. Vi går flere gange om året ad denne rute. Vi starter ved den katolske kirke i Ringsted, går så forbi Sct. Bendts-kirke og ud af byen, hvor vi kommer forbi Maria-statuen med Jesus-barnet, vej-krucifikset, Jesu-hjerte-statuen og så til Haraldsted Kirke, hvor vi holder andagt, inden vi fortsætter til kapelruinen og Knud Lavards hus og kapellet. Næste gang vi vandrer er den 26. august, og alle er meget velkomne."

Kan du beskrive dit bedste pilgrimsøjeblik nogensinde?
"Der er ikke ét enkelt øjeblik, som er bedre end de andre. Tværtimod er det bedste øjeblik for mig altid og ved enhver pilgrimsvandring når jeg kommer i mål. Jeg bliver næsten høj af det. Fordi når jeg er i mål, så ved jeg, at nu er vi ankommet til det hellige sted og dermed kan vi overgive, hvad vi end har med i bagagen, til Ham, der er større end os selv."

"For man har altid en intention med at gå pilgrimsvandring. Enten er det fordi man vil takke for noget, bede om noget eller noget helt tredje. Men når man så kommer frem til målet som for eksempel i Czestochowa, så kan man give det hele til jomfru Maria, der vil sørge for resten, mens man selv kan gå lettet og glad hjem."

Jerzy Golubowski er 53 år og arbejder som social-og sundhedsassistent på et bofællesskab