Pilgrimsrute binder Syd- og Nordeuropa sammen
Jyllands ældste vejforløb bliver igen helt, og middelalderens pilgrimsvej mellem Trondheim og Caminoen gøres intakt, når vandrestier på Hærvejen i Nordjylland indvies i den kommende weekend
Nordjylland har været det manglende led i kæden, der binder den europæiske pilgrims- og kulturrute ”Olavs-vejene” sammen. Ruten fører fra Olav den Helliges grav i Nidaros Domkirke i Trondheim til Santiago de Compostela i Nordspanien. Men nu fuldendes ruten efter mange års forarbejde. Det sker i weekenden, hvor ni nordjyske kommuner går sammen om at åbne afmærkede vandre-, cykel- og ridestier på hærvejene i Nordjylland. Dermed bliver Jyllands ældste vejforløb samtidig genetableret, og det bliver muligt at gå hele vejen fra Padborg til henholdsvis Frederikshavn eller Hirtshals og derfra fortsætte til henholdsvis Oslo eller Larvik i Norge.
”Det er rigtig glædeligt, at pilgrimsruterne i Syd- og Nordeuropa nu bliver forenet, for det vil uden tvivl øge interessen for at bruge den jyske hærvej som pilgrims-rute,” siger Elisabeth Lidell, der er pilgrimspræst.
Sammen med sin mand, arkitekt Andreas Blinkenberg, var hun for nogle år siden med til at etablere 12 herberger med cirka 20 kilometers mellemrum langs vandre-stierne på Hærvejen mellem Viborg og den dansk-tyske grænse. Antallet af overnatninger har været støt stigende. Sidste år benyttede omkring 4000 vandrere sig af muligheden for at overnatte på herbergerne.
”Interessen for pilgrimsvandring stiger hele tiden. Der er tale om en modkultur til vores effektive samfund, hvor mennesker nyder naturen og samtidig vender tankerne opad mod en religiøs dimension,” siger Elisabeth Lidell.
Det skal naturligvis også være muligt at over-natte undervejs, når man vandrer på den nye nord-jyske forlængelse af Hær-vejen, og foruden de eksi-sterende hoteller, vandrehjem, campingpladser og lignende har Realdania i forbindelse med deres kampagne ”Fremtidens Herregård” valgt at støtte etablering af herberger på herregårde.
Det første af den slags slår stalddørene op på søndag. Ejerne af Nr. Ravnstrup har indrettet et midlertidigt herberg i en tidligere avlsbygning, og viser det sig, at pilgrimme og vandrere tager den overnatningsmulighed til sig, vil der blive indrettet en permanent herbergsfunktion i sommermånederne.
Jens Kristian Krarup, der er forfatter til en række bøger om den danske klosterrute, glæder sig meget over initiativet i Nordjylland.
”Jo flere vandrestier, vi får i Danmark, jo bedre er det. Det at vandre giver en løftelse af sindet og får én til at overveje forhold i tilværelsen, som man ellers ikke har overskud til,” siger han.
I 4000 år var Hærvejen en livsnerve gennem Jylland. Her blev kvæg drevet frem, handelsmænd færdedes, og pilgrimme brugte ruten på deres vej til helligdommene i Rom, Santiago de Compostela og Trondheim.
I 1900-tallet mistede ruten sin betydning, da jernbaner og moderne veje blev anlagt. Men i de senere år, hvor friluftsfolk og pilgrimme har taget den til sig, har Hærvejen fået en renæssance, og det er de nordjyske kommuners håb, at flere vil begive sig ud at gå, når Hærvejen fra denne weekend bliver forlænget med i alt 356 kilometer nye vandreruter.
Ruterne følges ad fra Viborg til Aars, hvorfra en vestlig rute går via Aggersund til Hirtshals, og en østlig rute via Aalborg til Frederikshavn. Sådan delte vejen sig også i gammel tid.
Navnet hærvej betød i ældre tid hovedfærdselsåre og har været knyttet til vejen fra Viborg ned til grænsen, siden kulturhistorikeren Hugo Matthiesen i 1930 skrev bogen ”Hærvejen en tusindårig vej fra Viborg til Danevirke”. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt der også findes en hærvej nord for Viborg, men det mener initiativtagerne at have historisk belæg for. De henviser blandt andet til, at Hugo Matthiesen skrev: ”Blandt de mange veje, som en for en viklede sig ud af den store forte ved Sct. Mogens Port, var frem for alle den mod Aalborg, idet den fortsattte selve Hærvejen fra Danevirke til Viborg videre mod Nord. Det var halvøens ærværdigste hovedvej, den pilgrimsrute islændere og nordmænd plejede at følge på valfart til Rom og Det hellige Land, når de fra Norge pr. skib havde nået Aalborg”.
Senere skrev Mads Lidegaard i 1992 i bogen ”Hærvejen fra Limfjorden til Danevirke”, at når hærvejsruten ikke fortsatte gennem Vendsyssel også, var det kun, fordi den ikke var blevet kortlagt.
Men det er den så nu. Foruden de ni kommuner har blandt andet menighedsråd, museer, lokalhistoriske foreninger, erhvervsdrivende og mange andre bidraget med at vælge ruteføringer og komme med forslag til formidling. Hele projektet løber op i omkring tre millioner kroner og har blandt andet fået støtte fra Friluftsrådet, EU og Ministe-riet for By, Bolig og Landdistrikter.
Turistorganisationer i hele Jylland har taget godt imod den fuldførte Hærvej og er i fuld gang med en udvidet markedsføring af Hærvejen som turistmål. Der er blandt andet udarbejdet en såkaldt app til smartphones, hvor man kan finde oplysninger om overnatning og forplejning, uanset hvor man befinder sig på ruten.