Sådan laver du en påskevandrings-gudstjeneste

"Påske bliver det, når ordet går i kødet på os og hjerte taler til hjerte. Derfor arrangerer jeg en anderledes gudstjenester: vandringer gennem påskens tekster - i og omkring kirken," skriver pilgrimspræst Elisabeth Lidell. Arkivfoto fra forårsdag i Kongens Have, København, Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vi giver evangeliet krop ved at bevæge os og lade os bevæge af passionshistorien, skriver pilgrimspræst Elisabeth Lidell, som her fortæller, hvordan hun arrangerer påskevandring i kirken

Nogle af os har prøvet at fejre påske sydpå hos katolske eller ortodokse kristne. Her fejres hele påskedramaet efter alle kunstens regler i den hellige uge, som omhandler Jesu død og opstandelse. Processioner, messer, fyrværkeri, dans og jubel er konkrete og voldsomme manifestationer af folkets tro.

Og hvordan er det nu, vi fejrer påske i Danmark? Aviserne bringer emner som kirke og kristendom, tro og tvivl, Jesus og påske som aldrig før. Men hvad er det, vi tror på, og hvorfor?

Jesu Kristi opstandelse. Det er det, påskens forkyndelse drejer sig om. Ja, enhver prædiken har opstandelsesbudskabet som forudsætning. For det er selve kernen i kristendommen. Vi kan ikke komme uden om opstandelsen. For, som Paulus udtrykker det i den ældste opstandelsesberetning: Er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom! ( 1 Kor 15,14).

Så klart udtrykker Paulus det, og så klart formulerer vi det i Trosbekendelsen: Vi tror på Jesus Kristus. På tredje dag opstanden fra de døde. Det går over vores forstand. Ja, og det kan heller ikke nogensinde begribes med forstanden, kun med hjertet kan vi fatte kristendommens mysterium: Jesu opstandelse fra de døde. Det er det, vi kalder påskemysteriet.

Vi kunne også kalde det at tro. Men tro er ikke noget, der bare opstår ud af den blå luft. Tro skal erfares i et forløb, hvor fornuft og følelser, hjerne og hjerte er i stadigt samspil.

LÆS OGSÅ: Lav din egen korsvejsvandring langfredag

Kvinderne ved graven - opstandelsestroens første seismologer
Krist stod op af døde det synger vi, og det ser vi i menneskers glade øjne. Påskedag er vi i den kristne tros centrum. Jordskælvets midte, punktet, hvorfra rystelsen udgår. Stedet, hvor sten og mennesker med - har svært ved at finde fodfæste. Jesu tomme grav påskemorgen - nogle flygtende kvinder i morgengryet. I første omgang, som Markus fortæller det - totalt tavse, for de var bange. De var rystede og ude af sig selv. Men de kom på ny til sig selv og blev den kristne opstandelsestros første seismologer, folk, der registrerer, hvad der er sket, hvor stor rystelsen er, og hvorfra den er udgået.

Aldrig har udslaget på den åndelige Richterskala været større end her. Ved Jesu grav påskemorgen finder nådens Big Bang sted. Og som der ved jordskælv kan skabes helt nye landskaber, sådan skabes der en helt ny verden for os i kraft af Jesu tomme grav og rystelserne derfra. Alt det, som stadig den dag i dag ligger gemt i det råb, som trods al frygten formede sig i kvindernes og disciplenes frydefulde sind med ordene: Kristus er opstanden!

LÆS OGSÅ: Sådan fejrede man påske i oldkirken

Tænk sig, hvis de ikke havde fortalt det, kvinderne ved Jesu grav påskemorgen! Tænk sig, hvis ikke råbet: Kristus er opstanden! var gået over deres læber, men var blevet hos dem som en velbevaret hemmelighed, de hver især kunne være gået i graven med. Det ville være lige så slemt, som hvis Kristus slet ikke VAR opstået fra de døde.

Uden Ordet ingen verden, intet liv, ingen opstandelse. Opstandelsens virkelighed lever af og er afhængig af at blive fortalt. Forkyndt. Udråbt. At vi mødes til påskegudstjeneste og synger vidunderlige påskesalmer om frelseren, der stod op af døde.

SE OGSÅ TEMA: Påskens salmer

Påske bliver det, når ordet går i kødet på os og hjerte taler til hjerte. Når troen, som, hvor gerne vi end vil have hjernen med os, ER og bliver en hjertesag - når troen indfinder sig og sætter sig i os som en indsigt i, hvad det vil sige at gå fra dødningehjem til de levendes land. Når Gud åbner vore sind, så vi forstår skrifterne (Lukasevangeliet 24).

LÆS OGSÅ: 10 citater om opstandelsen

Derfor arrangerer jeg en anderledes gudstjenester: vandringer gennem påskens tekster - i og omkring kirken. Vi bevæger os konkret og lader de bibelske beretninger bevæge os undervejs, ud fra teksterne:

Forberedelse:

- Ghettoblaster stilles frem i kirkens kor

- Lån af CD: Voyeur med David Sandborn, France WE 835

- Køb af 12 plastikbaljer, 12 vaskeklude, 12 små håndklæder, badeolie

- køb af pitabrød, fladt arabisk brød eller tortillapandekager samt saft
eller vin. Desuden tørret frugt, vindruer, små chokolade-påskeæg med sølvpapir om

- Puder og tæpper lægges frem i koret

Vandringens forløb:

- Ringning

- Introduktion: Vi vil bogstaveligt talt, kropsligt gennemgå påskedramaet fra Palmesøndag til 2. påskedag. Vi synger salmen Se, hvor nu Jesus træder (DS 176)

- Indtoget i Jerusalem genfortælles (Matt 21, 1-9): I våbenhuset tages sko og strømper af. Til musikken danser alle ind i kirkerummet, i lovprisning og hyldest

- Skærtorsdag: Fodvaskningen genfortælles (Joh 13, 1-17): I krypten (eller lign.) samles alle; halvdelen sætter sig på en stol med fødderne i varmt vand med badeolie, den resterende halvdel vasker fødderne (i stilhed) og tørrer dem. Bagefter bytter man plads

- Skærtorsdag nadverens indstiftelse genfortælles (Matt 26, 17-30) På bare fødder går gruppen op i koret, lægger sig til bords, beder Fadervor som bordbøn, nadveren indstiftes og uddeles (fladt brød og saft eller vin). Tørret frugt og vindruer nydes, mens man snakker sammen. Salmen O, du Guds lam synges (DS 439)

- Langfredag: Folk tager fodtøj og overtøj på. Uden for kirken genfortælles Via Dolorosa, smertens vej (Matt 27), hvorefter folk opfordres til at finde en sten på vejen, som symboliserer noget tungt og svært i deres liv. På vandringen (forbi et hospital, et plejehjem eller lign.) bærer man denne sten med sig. Gruppen standser foran hospitalet/ plejehjemmet, beder en bøn for de mennesker, der bor eller arbejder her. I et skovbryn eller ved et læhegn lægges stenen ned i korsform med en bøn om at lægge ens smerte og sorger i Guds hånd.

- Påskemorgens glæde genfortælles (Mark 16, 1.-8): Gruppen løber/ bevæger sig hurtigt til en strand, en søbred eller et flot udsigtspunkt og leder efter påskeæg som kvinderne ved graven ledte efter Jesu krop. Æggene er symbol på opstandelsen, nyt liv. Man sørger for, at alle får æg.

- Emmaus-vandringen genfortælles (Luk 24, 13-35): To og to går man tilbage til kirkens egen kirkegård, mens man sammen taler om emnet: Hvilke påsketraditioner har du fra barnsben? Hvad betyder påsken for dig i dag? Ved et stort kors på kirkegården (eller et passende sted uden for kirken) synges salmen: Krist stod op af døde (DS 218)

- Gruppen går op i kirketårnet og synger påskesalmen: Nu ringer alle klokker mod sky (DS 408). Velsignelsen lyses over sognet, hvorefter bedeslagene lyder.

- Til slut samles man i sognegården over et glas vin og deler aftenens erfaringer med hinanden ud fra spørgsmålet: Hvad tager jeg med fra denne alternative gudstjeneste?

Den 25. juli, hvor mange blev dræbt ved togulykken ved pilgrimsbyen Santiago de Compostela i Spanien, blev der hængt sørgeslør over Jakobs-statuen i Nidaros Domkirke i Trondheim, skriver Elisabeth Lidell, som for syvende år i træk har fungeret som sommer-pilgrimspræst ved domkirken højt mod nord. Foto: Privatfoto
Pilgrimspræst Elisabeth Lidell vil bevæge sig med evangeliets påskebudskab