Inspiration til vinterens indre vandring

Når vandrestøvlerne er parkeret i vintermånederne kan vandringen fortsætte i det indre, skriver pilgrimspræst Elisabeth Lidell. Bliv inspireret af hendes idéer her.

Hvordan holder man gang i den indre vandring, når støvlerne er parkeret for vinteren? Pilgrimspræst Elisabeth Lidell viser vej

Om vinteren klinger de ydre fysiske vandringer af, og der bliver plads til ro, fordybelse og indre vandring i troens landskaber. Udover søndagens kirkegang findes mange steder tilbud om dejlige alternative gudstjenester såsom natkirke, meditationsgudstjeneste, musikgudstjeneste og så videre.

Lav en trosgruppe
Man kan arrangere eller deltage i forskellige samtalegrupper, for eksempel en studiekreds over emnet livsvandring og pilgrimsliv.

Her tematiseres dette at drage på pilgrimsvandring ud fra en eksistentiel forståelse. At være pilgrim har dybe rødder i den kristne kultur, og i vor tid er der på ny mennesker, der føler en tilskyndelse til at vandre. Vi reflekterer over, hvordan det kan være, at dette behov opstår og hvad pilgrimslivet kan bidrage med i den moderne tilværelse. Samtidig er studiekredsen en konkret forberedelse til vandringer i ydre og indre landskaber.

De syv pilgrimsnøgler: langsomhed, stilhed, fællesskab, frihed, enkelhed, bekymringsløshed og åndelig inspiration kan være udgangspunkt for oplæg og enkle meditative øvelser.

LÆS OGSÅ: 7 nøgler til pilgrimmens sjæl

Ved sådanne samtaler sættes fokus på vores åndelige CV. Vi taler med hinanden om, hvilke forhold der i særlig grad har haft betydning for vores tro. Hvilken betydning har ritualer og åndelig praksis for troen? Hvordan var vores første forestilling om Gud, og hvordan er vores gudsbillede i dag?

Arbejdsformen kan være en vekselvirkning mellem oplæg og samtale om relevante eksistentielle temaer, der på én gang er almene og personlige. Der er mulighed for at dele og udtrykke egne erfaringer og tale om dilemmaer, som opstår under den livsvandring, vi hver især gennemgår.

Alle kender til livsovergange, hvor der opstår sårbarhed eller tab af tillid, angst og uro, som kommer i fokus, når der er behov for at tage nye skridt og bryde op fra indgroede vaner og mønstre, der ikke længere er hensigtsmæssige. Dette at være sammen med andre kan være hjælpsomt for at kunne tage de nødvendige skridt og finde håb og tro. Der burde være mange flere sådanne trosgrupper i folkekirken!

Meditér over Bibelen
Bibellæsning bør ikke bare være en from øvelse, men et livsvigtigt behov på samme måde som dette at spise ikke er en øvelse, men et livsvigtigt behov. Og lige som det ikke bare gælder om at spise, men også om at fordøje det, vi har spist, så skal vi også give os tid til at fordøje Ordet.

Metoden kaldes Lectio Divina og er en ældgammel måde at læse Bibelen på med bønnens blik, hvor stilhed spiller en vigtig rolle. Det er jeusitternes grundlægger, Ignatius af Loyola (1491-1556), der har inspireret hertil.

Formålet er, at Guds ord skal tale til vort hjerte, så det siger os noget personligt. Ud fra udvalgte evangeliefortællinger prøver vi at gøre disciplenes trosvej mere personligt nærværende.

Efter en meditation i stilhed taler vi med hinanden om, hvordan vi kan spejle vores egen tilværelse i fortællingerne, så vi igennem dem kan finde forståelse og mening i det, der sker for os.

SE OGSÅ: Lectio Divina - praktisk vejledning

Tag på retræte
For selv at få balance i livet, kan man tage på retræte.

I Det Nye Testamente kan vi se, hvordan Jesus, når han stod foran vigtige afgørelser trak sig tilbage til de 40 dage i ørkenen, til Getsemane Have og så videre. Også disciplene var travle mennesker de havde ikke engang ro til at spise, læser vi et sted (Markusevangeliet 6,31). Og efter en sådan periode med megen travlhed siger Jesus til dem (samme sted): Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.

Denne tekst bruges som retrætens urbillede: at være sammen med Kristus på et øde sted i ensomhed i hvile på Jesu opfordring og efter forbillede fra ham og hans disciple. En retræte er et helle midt i tidens travlhed, en time-out.

Her kan man være heldig at erfare sandheden i Moder Teresas ord: Frugten af stilhed er bøn, frugten af bøn er tro, frugten af tro er kærlighed, frugten af kærlighed er tjeneste, frugten af tjeneste er fred. I retræten har vi mulighed for at finde ind i stilhedens kerne: Gud.

SE OGSÅ: Tema om retræte

I Danmark har vi blandt andet Skovhuset (Sdr. Vissing), Ådalen Retrætecenter, Løgumkloster Refugium, Helligkors Kloster (Ringkøbing), Stella Matutina (Kokkedal), Smidstrup Strand (Gilleleje) og Maribo Kloster. Yderligere information kan hentes på retraete.dk.

Når der er brug for retrætesteder er det, fordi aktivitet uden fordybelse ender i tomgang. Puls uden pause ender i stress og jag. De, som ikke søger indad i stilheden og nedad mod dybden, kan heller ikke nå udad til det medmenneske, som har brug for os.

KALENDER: Find en retræte

Husk at bede
Vi kan sige det på den måde, at hvis ikke vi har kontakt med kilden, livets kilde, tørrer vi ud, og troen visner. Bøn må være ens egne, personlige ord, som man kan bede af hjertet og ikke en bedemølle, der skal lires af. Ægte bøn må være levende samtale med Gud. Men bøn kræver tid og ro. Derfor er det vigtigt at have et fast ritual, en fast praksis i sin daglige rytme.

Det er sundt, at vi tager os tid til at blive alene med os selv, holder en pause i hverdagen, lukker døren og falder til ro i vores stue på et tidspunkt, hvor der ikke er andet, vi skal gøre. Bare sidde for Guds åsyn. Måske kan vi droppe ½ time af vores tid foran TV og i stedet bruge tiden til bøn?

Hvis vi har svært ved at komme i gang, kan det være en hjælp at tage Den Danske Salmebog frem. Heri finder vi bagerst i salmebogen Martin Luthers vejledning til morgenbøn. Hans råd lyder helt konkret:

Om morgenen, når du står op af din seng, skal du gøre det hellige korses tegn for dig og sige: Gud Fader, Søn og Helligånd være med mig! Derefter knælende eller stående bekende troen og bede fadervor. Om du vil, kan du også bede en lille bøn Og så slutter Martin Luther helt kontant med ordene: Gå derpå glad til din gerning!

SE OGSÅ:Stort tema om bøn

Eller den helt enkle morgenmodel: Gud, lad mig i dag se dit hellige nærvær! Og aftenmodellen med det kærlige tilbageblik over dagen, som er en form for bøn, der hjælper os til efterhånden at opdage mere og mere, hvordan Gud er nærværende i vort liv. Var der et punkt i min dag, hvor jeg fornemmede, at Gud talte til mig, hvor Gud rørte ved mit liv? Lade bønnen favne dagen med længslen efter at spore Gud.

Den slags bøn behøver ikke tage lang tid; den kan forenkles til at være overkommelig, selvom vi er meget trætte og udkørte. Så kan vi bare forsøge at huske én ting, vi vil sige Gud tak for. Lidt efter lidt kan vores bevidsthed om Guds nærvær i vores liv spores.

Brug Kristuskransen
Den svenske biskop Martin Lönnebo har lavet en perlekrans, som også kan være en hjælp til bøn. Den kaldes for en Kristuskrans. Hvor den ortodokse og den katolske kirke har en lang tradition for at bruge bedekranse, er det først nu i de senere år, at den lutherske kirke har fået en lignende.

LÆS OGSÅ: Kristuskransen - et redskab til fordybelse

Kristuskransen består af 18 perler i forskellige farver. Hver perle har en symbolsk betydning. For eksempel symboliserer den himmelblå perle bekymringsløshed. Når man rører ved denne perle, kan man samle sine tanker om det, som vækker bekymring i ens liv og bede Gud om hjælp til at overvinde sin angst.

Er det ikke barnligt med en perlekrans? Jo - men det barnlige kan måske netop åbne vejen ind til vort inderste dyb. Som Martin Lönnebo selv udtrykker det:

At bruge en perlekrans er at udføre et kropsligt ritual. Det er at bede og meditere både med øjnene og følelserne. Det er at gå ind i en fast ordning, som gentages gang efter gang, indtil den bliver ét med vores måde at se, føle, tænke og handle på. Mennesket er et vanevæsen akkurat som alt andet levende. En perlekrans er ikke det, den ser ud til at være ved første øjekast: En samling perler og bønner man tankeløst rabler af sig. Kristuskransen er en tolkning af vor verden. En perlekrans er et godt redskab til indre samling. Perlerne hjælper den, der bruger kransen til at holde sindet samlet.

LÆS OGSÅ: Kristuskrans-app er nu på markedet

Læs en bog om indre vandring
Det danske marked med kristen spirituel litteratur eksploderer nærmest for tiden. Den ene berigende bog efter den anden bliver oversat til dansk for det er stadig overvejende fra udlandet, vi kan hente inspiration på området. Her er nogle tips til de lange vinteraftener:

Marianne Bach (red.): Åndelig vejledning en del af den kirkelige tradition (Aros Forlag 2004)

David G. Benner: At vandre sammen- om åndeligt venskab og åndelig vejledning (Boedal 2006)

Per Beskow m.fl.: Stora Bönboken 600 böner (Libris 1999)

Anselm Grün & Meinrad Dufner: Spiritualitet nedefra (Steno-Forlag 2003)

Peter Halldorf: Drik dybt af ånden Helligåndens nærvær og gaver i den kristnes personlige liv (Boedal 2003)

Peter Halldorf: Uberørt land en moderne pilgrims rejse mod sine rødder (Boedal 2004)

Dag Hammarskjöld: Vägmärken (Bonniers 1963/83)

I Guds nærhed om retræter, bøn og kristen meditation (bidrag til Skovhusbladet) (DØC 1998)

Lene Højholt: Vejen (Borgen 2006)

Else Marie Kjerkegaard: Vejen vi går 12 kvinder om deres åndelige praksis (Borgen 2002)

Elizabeth Knox-Seith (red.): Pilgrimsspor (Forlaget Univers 2007)

Willi Lambert: Kærlig opmærksomhed træk af den Ignatianske Spiritualitet (1999)

Leonard Lehmann: Frans af Assisi et liv der blev til bøn (Steno-Forlag 2004)

Elisabeth Lidell (red.): Den lille Pilgrimsbog (Religionspædagogisk Forlag 2004)

Martin Lind: Salt, brød og vin - en pilgrimsteologi (Alfa 2012)

Hans-Erik Lindström & Elisabeth Lidell: Pilgrimsliv håndbog for vandringsfolk(Alfa 2007)

Martin Lönnebo: Kristuskransen - øvelser i livsmod, livslyst, selvbesindelse og i at leve Gud nær (Unitas Forlag 2003)

Martin Lönnebo: Væven Den store træningsbog for sjælen (Unitas Forlag 2004)

Margareta Melin: Den indre Kilde (Unitas Forlag 1987)

Margareta Melin: Vær den du er! (Unitas Forlag 1990)

Henri J. Nouwen: Den fortabte søn vender hjem (Boedal 2004)

Gerhard Pedersen: Glæden ved stilheden (Unitas Forlag 1989)

Gerhard Pedersen: Forventningens glæde en bog om kristen spiritualitet (Forlaget Anis 2005)

Ray Simpson: Du er min ø i havet keltiske bønner fra Lindisfarne (Boedal) 2010

Wilfred Stinessen: Jesusbønnen (Niels Steensens Forlag 1994)

Kallistos Ware: Vejen: ortodoks kristendom (2001)

Owe Wikström: Det blændende mørke (Anis 1998)

W. Paul Young: Hytten Når tragedien møder evigheden (Boedal 2009)

Anna Marie Aagaard: Ånd har krop (Forlaget Anis 2005)

Bønner til liv (Forlagsgruppen Lohse og Bibelselskabets Forlag 2007)