Vadstena - et pilgrimscentrum

Sankt Birgitta af Vadstena, født Birgitta Birgersdottir (1303 - 1373), grundlægger af Birgittinerordenen. På skulpturen, som står i klosteret i Vadstena, bærer hun Jesus i armene.

Den hellige Birgitta er tæt knyttet til byen Vadstena på østbredden af Vättern. I denne by fik Birgitta i midten af 1300-tallet nogle af sine åbenbaringer. En klosterstiftelse er nu den lille bys centrum, som hvert år tiltrækker talrige pilgrimme

Pilgrimscentret i Vadstena har sin baggrund i den hellige Birgitta, hendes liv og åbenbaringer.

Hun blev født i Uppland i 1303 og døde i Rom i 1373. Allerede i 1391 blev hun erklæret som helgen. Hun var af stormandsslægt med stor politisk indflydelse og høj kultur og hengivenhed for kirken.

Allerede som 14-årig blev Birgitta gift med den fire år ældre Ulf Gudmarsson, der ligeledes var af stormandsslægt. Birgitta blev efterhånden mor til en stor børneflok i alt otte. Mens Ulf gjorde tjeneste for kongemagten, bestyrede Birgitta det store hjem, studerede latin og bibelkundskab. Og sammen med sin mand praktiserede hun en udstrakt velgørenhed. Deres hjem var præget af dyb religiøs fromhed og høj kultur.

Sammen foretog parret en række pilgrimsrejser blandt andet til den hellige Olavs grav i Nidaros (Trondhjem). Men det var først og fremmest en pilgrimsrejse til Jakobs grav i Santiago de Compostela i Spanien, der fik afgørende betydning. Rejsen ned gennem Europa betød et møde med Hundredårskrigen og en splittet kirke med pavernes ophold i Avignon. Ulf døde umiddelbart efter denne pilgrimsrejse, og Birgitta tog ringen af sin finger og fordelte sin ejendom mellem børnene og en række kirker i Sverige

Birgitta en profetisk røst
En række åbenbaringer overbeviste Birgitta om, at hun skulle være en profetisk røst i tiden. Hun følte sig kaldet til at træde frem for stormænd og regenter og fortælle dem om Guds vilje.

Hun blev nu tæt knyttet til det svenske hof som dronning Blankas nærmeste rådgiver, og kong Magnus Eriksson fik regelmæssigt at vide af Birgitta, hvad Guds mening var om hans regering.

Birgittas åbenbaringer og syner blev nu nedskrevet af en Petrus Olofsson, som var klosterleder. Han nedskrev åbenbaringerne på latin, som Birgitta så efterkontrollerede.

Birgitta omgav sig nu med en kreds af lærde munke og biskopper, med hvem hun drøftede sine åbenbaringer. Ofte var det Kristus, jomfru Maria eller en helgen, der talte til hende, når hun var alene i bøn. Men åbenbaringerne kunne også komme til hende på rideture eller under vandringer.

Birgitta havde planer om grundlæggelse af et kloster i Vadstena. Kong Magnus lovede at støtte byggeriet, men hendes kritik af hans regering førte til et brud, og klosterprojektet blev midlertidigt indstillet. Birgitta rejste nu til Rom for derfra at virke for pavens tilbagevenden fra Avignon og for at få sin klosterregel godkendt.

I Rom tog hun ophold i en bolig på Piazza Farnese (det nuværende Casa di S. Brigida), hvor hun levede et klosterlignende liv. I 1367 kom pave Urban V til Rom og godkendte hendes klosterregel.

Efter en udmattende pilgrimsrejse til Jerusalem døde Birgitta. Og hendes datter Katarina og sønnen Birger sørgede et par år efter for få hendes legeme bragt til Vadstena, hvor hun havde ønsket at blive begravet. Det blev et triumftog. Klosteret i Vadstena var færdigbygget og godkendt af paven. Og her blev hun gravsat. Klosterets første leder blev datteren Katarina.

Birgittas kloster i Vadstena blev et meget rigt og betydningsfuldt kloster. I 1400-talelt havde klosteret stor politisk og religiøs indflydelse. Her var et stort bibliotek, hvoraf der stadig er o. 500 håndskrifter bevaret. I 1430 indviedes en stor, smuk kirke i den stil, der blev birgittinerordenens, dvs. en treskibet hallekirke.

Birgittas tidligere medarbejdere gjorde i de følgende år en afgørende indsats for at samle og udgive hendes skrifter med åbenbaringer, syner og bønner. Den mest kendte bøn er hendes pilgrimsbøn:

Herre, vis mig din vej,
og gør mig villig til at vandre den."

Vadstena kloster
Snart opstod der en by omkring klosteranlægget og pilgrimstrømmen blev overvældende. Imidlertid fik klosteret en noget omtumlet skæbne. Efter reformationen mistede klosteret således det meste af sin ejendom.

Klosteret blev helt ophævet i 1595 og tjente dernæst om hospital. I dag står kirken og en stor del af det oprindelige klosteranlæg tilbage. Et nyt kloster blev grundlagt i byen i 1935.

I 1545 blev den kongelige fæstning opført som en firkantet borggård omgivet af en kraftig mur og voldgrave. Ti år senere blev fæstningen ombygget til et slot og fungerer i dag som museum.

Vadstena som pilgrimsmål
Den nuværende by har stadigt bevaret sit middelalderlige præg. Der er etableret et pilgrimscentrum ved den store klosterkirke. Pilgrimscentret indbyder til vandringer, retræter, bønsliv, samtaler om religion og livsholdning, hvile og rekreation for den enkelte og for grupper.

I Vadstena arrangeres der fælleskirkelige møder og seminarer om pilgrimsteologi. Vadstena er som i senmiddelalderen fortsat et levende kirkeligt centrum og brugt pilgrimsmål.

Bedekammer i Vadstena Kloster med kisten, som fragtede de jordiske rester af den hellige Birgitta fra Rom i 1373.
Klosterkirken i Vadstena fra det 16. århundrede.
Klosterkirken set udefra.
Vadstena er også i dag et pilgrimsmål. Her deltager en gruppe danske pilgrimme i den første nordiske, økumenisk pilgrimsvandring til Vadstena.
I Danmark findes der også Birgittiner-nonner, blandt andet i Sankt Birgitta Klosteret i Maribo. Her er nonnerne til morgenmesse.