Fem jomfru Maria-valfartssteder

En statue af jomfru Maria i den grotte i Lourdes, hvor Bernadette Soubirous skal have set hende. Foto: PASCAL PAVANI Denmark

Mange pilgrimme valfarter hvert år til steder, hvor Jesu mor Maria menes at have vist sig. Læs om fem berømte jomfru Maria-valfartssteder i Frankrig, Portugal, Belgien, Irland og Bosnien-Herzegovina

Jomfru Maria er elsket overalt i den katolske verden, men også andre kristne har et nært forhold til kvinden, der fødte Guds søn. Igennem tiderne skal hun flere steder og i flere omgange have vist sig for både børn og voksne, altid med budskabet om kærlighed og fred mellem mennesker og i forholdet til Gud.

LÆS OGSÅ: Hvem var jomfru Maria?

Flere af de steder er efterfølgende blevet til valfartssteder for især katolikker, men også andre, både kristne og ikke-kristne. Vi bringer her historien om fem af de mest berømte jomfru Maria-valfartssteder.

LÆS OGSÅ:Hvem var julens hovedpersoner?

Lourdes
Lourdes er det store, klassiske jomfru Maria-valfartssted. Lourdes ligger i Sydfrankrig ved foden af Pyrenæerne tæt på grænsen til Spanien og besøges årligt af flere end 6 millioner pilgrimme.

Lourdes anses af mange for ikke kun det største Maria-valfartssted, men også et af den katolske kirkes allerstørste valfartssteder i det hele taget.

Indtil vinteren 1858 var Lourdes en upåagtet lille by ved foden af de franske Pyrenæer-bjerge. Men så skete noget skelsættende. Den kun 14-årige Bernadette Soubirous så ved flere lejligheder i perioden februar til juli 1858 jomfru Maria åbenbare sig i Massabielle-grotten, der dengang lå i udkanten af byen.

Den første åbenbaring fandt sted den 11. februar 1858, og blev oplevet af Bernadette sammen med søsteren Toinette og veninden Jeanne, som begge intet så i grotten.

Bernadette derimod så en smuk hvidklædt kvinde med et blåt bælte om livet og en rosenkrans i hænderne. Øjnene var blå og meget klare, og Bernadette, som bestemt ikke var særlig religiøst anlagt, følte en stor trang til at bede.

Få dage senere gik pigerne igen ud til grotten. Bernadette, som ikke var sikker på, om kvinden var af det gode eller onde, havde medbragt en flaske vievand. Det vand stænkede hun i retning af åbenbaringen med ordene: "Hvis De er af Gud, Madame, så træd frem, men hvis De er af djævelen, så forføj Dem bort."

Damen trådte frem, og hun og Bernadette bad rosenkransen sammen. Siden tog Bernadette flere gange alene af sted til grotten, i hvert fald i starten.

LÆS OGSÅ: Rosenkransen - en katolsk bønstradition

For rygtet gik, og til de sidste åbenbaringer var flere tusinde mennesker forsamlet i håbet om at se den smilende hvidklædte dame, der trådte frem fra grotten, mens hun igen og igen opfordrede de forsamlede til at være gode mod hinanden, bede, gøre bod, gå i procession og bygge et kapel.

Det var dog langtfra alle, som kunne se og høre hende, og den eneste, som direkte kommunikerede med hende, var Bernadette. Den lokale præst, der af samme grund var meget kritisk overfor fænomenet, bad derfor Bernadette meddele damen, at hvis hun ville have bygget en kirke på stedet, så skulle hun sige sit navn og få en nærtstående rosenbusk til at blomstre, hvilket ikke var så ligetil, da det stadig var vinter og koldt.

Men roserne blomstrede, og efter nogle dage kom svaret fra damen, udtalt på den lokale dialekt (Lourdes ligger tæt på Spanien, så det er et fransk, der minder meget om spansk): "Que soy immaculada councepciou." Det betyder: Jeg er den ubesmittede undfangelse.

En rystet - og overbevist - sognepræst Peyramale skrev straks til sin foresatte, biskoppen i Tarbes: Dette kunne Bernadette i hvert fald aldrig selv have fundet på. Dogmet om "Den Uplettede Undfangelse" er nemlig fra 1854 og var på det tidspunkt kun fire år gammelt og stort set ikke kendt af menigmand - og slet ikke af store børn som Bernadette, der knapt kunne læse.

Den lokale præst og den katolske kirke var derfor efterhånden enige om, at miraklet måtte være virkeligt, og det samme var Bernadette, som i øvrigt under åbenbaringerne startede traditionerne med at tænde lys i grotten og drikke vand fra kilden. Ritualer, som stadig er en vigtig del af enhver valfart til Lourdes.

Bernadette, der var født i fattigdom og som i flere år blev beskyldt for at være så dum, at hun ikke kunne lære sin katekismus, så hun kunne modtage sin første kommunion (katolsk nadver), endte som nonne i Nevers under navnet Marie-Bernard, søster af næstekærlighed. Hun døde som 35-årig i 1879, og blev helligkåret af pave Pius XI i 1933.

Hendes intakte legeme kan stadig ses i Nevers, der ligger 800 kilometer fra Lourdes. En af hendes knogler er dog i Lourdes, i krypten, hvor den, på hendes årlige festdag den 18. februar, bæres i procession gennem byen.

Over grotten opførtes i 1876 en kirke og ved siden af den finder man Rosenkrans-basilikaen. I hundredeåret for Bernadettes åbenbaringer (1958) indviede man også en underjordisk kirke med plads til 25.000 pilgrimme.

Der eksisterer også en stor fælles nordisk valfart til Lourdes, som i 2012 samlede op mod 100 mennesker.

Den romersk-katolske kirke har anerkendt 67 helbredelser fra Lourdes som mirakuløse.

Der afholdes 60 messer daglig, både i den berømte grotte og rundt i byen. Det anslås, at mere end 200 millioner mennesker har besøgt byen, heriblandt adskillige paver. Byens indtægter fra valfarten var i 1996 2,5 milliarder franc.

LÆS OGSÅ: Jesu mor Maria har sine egne mærkedage

Fátima
Fátima er i dag en velstående mindre provinsby, der ligger cirka 100 kilometer nord for Lissabon. Området er meget bjergrigt og frodigt med både appelsin-, citron og olivenlunde. Oprindelig var Fátima som de andre byer i regionen en lille landsby, men det ændrede sig radikalt, da tre børn angiveligt så jomfru Maria over et træ, mens de var på vej hjem den 13. maj 1917.

Historien fortæller, at det trak op til tordenvejr, så hyrdebørnene skyndte sig hjem. Alligevel blev Lucia på ti år, Francisco på ni år og Jacinta på syv år stående på den mark, hvor træet var, da jomfru Maria åbenbarede sig for dem som en lysende skikkelse klædt i hvidt, der hang over træet og udstrålede et klart, kraftigt lys.

Hun fortalte dem, at hun kom fra himlen, og hun bad de tre børn komme tilbage til træet den 13. i måneden de næste fem måneder. Det gjorde de, men ikke alene. Flere og flere fulgte dem og på den sidste åbenbaringsdag, den 13 oktober, var der over 50.000 mennesker på marken udenfor Fátima, hvor jomfru Maria opfordrede de tilstedeværende til at bede og leve i fred og kærlighed.

Alternativet var krig, forfølgelse og elendighed, som blev beskrevet som straffen for et liv i synd. Men verdensfreden kan kun blive en realitet, hvis Rusland vender ryggen til den ortodokse kirke og igen bliver en del af den romersk-katolske kirke, mente jomfru Maria, der også skal have forudsagt anden verdenskrig, talt om Helvede samt sagt noget om en tredje hemmelighed.

To af børnene, pigen Jacinta og hendes bror Francisco døde få år efter åbenbaringen i henholdsvis 1919 og 1920, den ene af influenza og den anden af en byld i brystet. Deres kusine, det tredje hyrdebarn pigen Lucia uddannede sig derimod på et seminarium, inden hun senere aflagde klosterløfte og flyttede til byen Coimbra. Hun besøgte Fátima mange gange, blandt andet sammen med den nu saligkårede pave Johannes Paul II.

I dag er der et kapel ved egetræet, men også en stor basilika og en asfalteret plads, der er større end selve Peterspladsen i Rom. Der er også brug for pladsen. For hvert år på de seks årsdage for Maria-åbenbaringerne samles flere hundredtusinder mennesker til bøn, messe og lystænding. I alt besøger langt over en million mennesker årligt Fátima, hvilket gør byen til et af de mest besøgte valfartssteder i den katolske kirke.

I starten var kirken kritisk overfor begivenhederne i Fátima, men i 1930 anerkendte man åbenbaringerne. Siden har flere paver besøgt byen. Blandt andet den nu saligkårede Johannes Paul II, der kom den 13. maj 1982 på årsdagen for ikke kun den første åbenbaring, men også på 1-årsdagen for attentatforsøget på ham på Peterspladsen i 1981.

Som alle andre pilgrimme bad paven foran statuen af Jomfru Maria, men efter bønnen anbragte han en kugle, som var blevet fjernet fra hans brystkasse, i jomfru Marias krone.

Banneux
Banneux er en lille landsby, der ligger lidt isoleret ved Ardennerbjergene i Belgien cirka 20 kilometer fra Liège. Her boede Mariette Beco sammen med sine forældre og seks yngre søskende. Familien var katolikker, men ikke praktiserende. Selv var hun heller ikke særlig religiøs anlagt.

I 1933 var Mariette Beco 11 år. Hun sad ved vinduet den 15. januar, da hun ifølge legenden så en kvinde stå ude i den kolde vinteraften. Mariette tog automatisk sin rosenkrans frem og begyndte at bede. Hun ville også ud til kvinden, som hun med det samme genkendte som jomfru Maria, men moderen ville ikke lade hende gå.

Mariette Beco var overbevist om, at jomfru Maria ville komme igen, så hun fortsatte med at bede rosenkransen de følgende dage, og hele syv gange mere de kommende små to måneder viste jomfru Maria sig for Mariette.

De to skal også have kommunikeret, og på spørgsmålet om, hvem den smukke kvinde var, fik Mariette svaret: "Jeg er de fattiges jomfru." Jomfru Maria skal også have udpeget en lille kilde som en helbredende kilde, bedt om at få et kapel bygget til sin ære samt ansporet Mariette og alle andre til at bede meget.

Mariette Beco, der levede et almindeligt liv med mand og børn, døde i 2011. Hun omtalte altid sig selv som postbuddet, der blot viderebragte beskeden. Og når en besked er afleveret, er postbuddet ikke længere vigtigt, mente hun. I 1985 besøgte den nu saligkårede pave Johannes Paul II Banneux og talte med Mariette Beco.

Knock
Byen Knock ligger i Irlands nordvestlige del Mayo, der er en fattig landbrugsregion med en beskeden industri, men en voksende turisme, der dels skyldes det vilde og klipperige landskab ud mod Atlanterhavet, dels skyldes, at området er hjemsted for Irlands hellige bjerg Croagh Patrick, der er 765 meter højt samt ikke mindst valfartsstedet byen Knock, hvor 15 borgere skal have set jomfru Maria om aftenen den 21. august 1879, hvor hun viste sig sammen med sin mand Josef og Johannes Døberen ved byens kirke.

Det startede med to kvinder, som hidkaldt af et mærkeligt lys gik hen til kirken for at se, hvad det var, der skabte dette lys. Her så de så jomfru Maria i lang, hvid kappe sammen med Josef og Johannes Døberen. Så spektakulært var synet, at de skyndte sig at hente nogle af deres bysbørn, så flere kunne se synet.

Der blev angiveligt ikke sagt noget ved lejligheden. Dem, der prøvede at nærme sig jomfru Maria og de andre, oplevede ifølge datidens kilder også, at de bibelske figurer trak sig tilbage og ikke var til at komme helt tæt på.

Men lige siden har Knock været et populært valfartssted med cirka 1,5 millioner besøgende om året. I 1979 kom den nu saligkårede pave Johannes Paul d.2 på besøg for at fejre 100-året for Jomfru Marias tilsynekomst i byen.

Medjugorje
Byen Medjugorje ligger i det sydvestlige hjørne af Bosnien-Herzegovina cirka 30 kilometer fra byen Mostar med den berømte bro, der om noget blev et billede på adskillelsen i det tidligere Jugoslavien, og som blev bombet under borgerkrigen i 90'erne, genopbygget og optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

Men allerede mange år før ved midsommertide i 1981 skal jomfru Maria have vist sig for første gang for seks seere/visionære i Medjugorje. Og det har hun så gjort med korte mellemrum for de samme seks lige siden med sit budskab om fred, håb og bøn.

Jomfru Maria kalder ifølge de seks seere vor tid for en kritisk tid, der er afgørende for hvert menneske på Jorden. Men også en tid med stor nåde, hvor det enkelte menneske står med valget mellem lyset og mørket. Jomfru Maria beder derfor menneskene om at vende tilbage til Gud. For uden Gud er der ingen fremtid for os, er budskabet fra Medjugorje.

Med i historien om Medjugorje hører også historien om de 10 hemmeligheder og de begivenheder, der vil ske i verden og som fylder de seks seere med gru og rædsel, uden at de afslører nogen detaljer. De samme seere skynder sig dog i reglen at berolige folk med, at man som troende ikke har noget at frygte og slet ikke hvis man har mange børn. Det hævdes også, at de mange bønner og faster i Medjugorje allerede har taget brodden af det værste af det, der venter.

Besøgende i Medjugorje taler ofte om en helt speciel fred, som hviler over byen. Det anslås, at mere end 25 millioner mennesker har besøgt byen i de første godt 30 år med jomfru Maria-tilsynekomster.

Vatikanets holdning til begivenhederne i Medjugorje har svinget fra mistro over en undersøgelse af begivenhederne til i dag, hvor pave Frans måske åbner en dør på klem. Ikke overraskende omtaler folkene i Medjugorje derfor også pave Frans som en barmhjertighedens mand.

Kilder: De fem valfartssteders officielle hjemmesider, Religion.dk, Kristendom.dk, den katolske kirke, catholic-web, Catholic Traditions, Mary Pages, fatima.org, lourdes,dk, medjugorje.dk, Gyldendals store Åbne Encycklopædi m.fl.

Det anslås, at flere end 200 millioner pilgrimme har besøgt grotten i Lourdes. Foto: PASCAL PAVANI Denmark
Den 14-årige Bernadette Soubirous fotograferet det år, hun skal have set Maria.
En statue af jomfru Maria af Fatima bliver båret i procession på årsdagen for tre hyrdebørns første syn af hende den 13. august 1917. Billedet er taget den 13. august 2013. Foto: PAULO CUNHA Denmark
De tre hyrdebørn Lucia, Francisco og Jacinta skal have set jomfru Maria komme til syne i Fatima i 1917. S Foto: -/
Lucia blev senere nonne. Her ses hun sammen med pave Johannes Paul II i Fatima den 13. maj 2000. Foto: HO/
Pave Johannes Paul II holdt den 12. maj 1991 messe ved statuen af jomfru Maria i Fatima. Cirka en million katolikker deltog. Foto: DERRICK CEYRAC/
Den berømte jomfru Maria-figur fra Fatima. Til højtider bæres den i procession på den kæmpestore plads, hvor Jomfru Maria i 1917 angiveligt skulle have vist sig for tre små børn. Og figuren bærer på en pistolkugle på indersiden, øverst i kronen. Den 13. maj 1981 blev pave Johannes Paul II skudt på pladsen foran Peterskirken i Rom. Det skete på årsdagen for, at jomfru Maria første gang viste sig for børnene i Fatima. Paven overlevede, og var bagefter overbevist om, at jomfru Maria havde ført pistolkuglen uden om hans vitale organer. Et år senere overrakte han ved en højtidelig ceremoni i Fatima pistolkuglen til kirkemyndighederne i den portugisiske by. Den blev fæstnet helt i toppen på undersiden af jomfru Maria figurens krone. Foto: Arne Sorgenfrei
Her bliver statuen af jomfru Maria fra Fatima båret i procession på Peterspladsen i Rom den 12. oktober 2013. Foto: ALESSANDRO BIANCHI Denmark
Pave Frans holder messe for jomfru Maria-statuen fra Fatima på Peterspladsen i Rom den 12. oktober 2013. Foto: ALESSANDRO BIANCHI Denmark
Statue af jomfru Maria i Medjugorje. Foto: DANJUG
Statue af jomfru Maria i Medjugorje. Den 40 år gamle statue begyndte den 23. september 2013 at lyse i mørket. Foto: STR Denmark
I 1933 sad 11-årige Mariette Beco ved vinduet den 15. januar, da hun efter sigende så en kvinde stå ude i den kolde vinteraften. Mariette tog automatisk sin rosenkrans frem og begyndte at bede. Hun ville også ud til kvinden, som hun med det samme genkendte som jomfru Maria, men moderen ville ikke lade hende gå. Her er det et foto fra Banneux.
Tilsynekomsten af Maria, Josef og Johannes Døberen i Knock er her gengivet på en tegning.
I Knock i Irland skal 15 borgere have set jomfru Maria om aftenen den 21. august 1879. Foto: Joe Fox