De vise mænds relikvier har gjort Köln til pilgrimsmål

Skrinet med det, der formodes at være de vise mænds jordiske rester. Domkirken i Köln. Foto: North Rhine-Westphalia

Siden middelalderen har domkirken i den tyske by Köln tiltrukket pilgrimme på grund af et særligt skrin i byens domkirke

Kölner Dom, hvis rigtige navn er Dom St. Peter und Maria er en af verdens største kirker, både målt i størrelse og i tiltrækningskraft.

Dreikönigenschrein
Den store domkirke, der er over 135 meter lang, indeholder nemlig de fleste af de relikvier, der formodes at eksistere efter de hellige tre konger, der ifølge traditionen kom med gaver til det lille Jesus-barn i Betlehem.

Relikvierne efter de hellige tre konger opbevares i det gyldne skrin, der ikke overraskende hedder Dreikönigensschrein (Trekongersskrinet).

Skrinet er lavet fra 1180 til 1220 af Nicolaus fra Verdun og er indviet til de hellige tre konger, hvis formodede relikvier kom til Köln i 1164.

Relikvierne kom med tre forskellige skibe fra Milano, som den tyske kejser Frederik Barbarossa erobrede i 1164. I dag har Milano dog fået en del af de gamle relikvier tilbage, men ikke alle. En pæn del ligger stadig i det gyldne skrin i Kölner Dom, hvor de får mange til at rejse til Köln for at ære de hellige tre konger.

Relikviernes rolle er nemlig stadig stor, både for de tilrejsende pilgrimme, for kirkens katolske menighed og for byens befolkning i det hele taget, hvoraf mange er katolikker.

LÆS OGSÅ: De tre vise mænd hed (nok) ikke Caspar, Melchior og Balthazar

Byen Köln
Kölner Dom er stadig en romersk-katolsk domkirke og den eneste gotiske kirke i byens middelalderkerne, hvor der er hele 12 romanske kirker derudover.

Da relikvierne ankom til Köln i 1164, gjorde de hurtigt Kölner Dom til et af Europas mest besøgte pilgrimsmål. De skabte dermed også yderligere velstand og handel for Köln, der i forvejen var en stor og blomstrende by, men som i de kommende århundreder voksede yderligere. Köln er således i dag Tysklands tredjestørste by efter Hamburg og Berlin.

Et lille kuriosum er, at der i Kölns byvåben er afbildet netop tre kongekroner.

TEMA: Helligtrekonger

Kölner Dom
Domkirken i Köln i dag er dog en anden kirke end den, som relikvierne kom til i begyndelsen af middelalderen.

Små hundrede år efter ankomsten gik et stort og langvarigt byggeri i gang, som har ført til, at Kölner Dom i dag regnes for en af Europas flotteste gotiske kirker, og siden 1996 har været på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.

Kirkens kor blev opført i højmiddelalderen i perioden 1248-1322, mens arbejdet på skibet og tværskibet fortsatte frem til 1560, altså i renæssancen.

Men selv da var kirken ikke helt færdig. Byggeriet holdt dog en pause frem til 1800-tallet, hvor man genfandt de middelalderlige bygningstegninger, der var blevet væk. Men så kunne kirken også endelig i 1880 fuldføres med to tårne på hver 157 meter.

Kölner Dom blev også ramt af flere bomber under 2. verdenskrig, men er nu genopbygget de steder, hvor den blev ødelagt.

Grundplanet for Kölner Dom er et latinsk kors med et polygont kor, der omgives af syv kapeller. Langskibet er femdelt, tværskibet tredelt, og sideskibene har midtskibets halve højde og bredde. Kirkens ydre længde er 135,6 meter, og dens bredde er 61 meter. Kölner Doms fladerum overgås kun af St. Peterskirken i Rom, Milanos domkirke, St. Pauls Cathedral i London og Sofia-moskeen i Istanbul.

SE OGSÅ: Billedserie: Sådan skildres de hellige tre konger i kunsten

Kilder: Gyldendals Åbne Encyklopædi, Historie-online.dk og Kölner Doms egen hjemmeside koelner-dom.de

Detalje fra relikvieskrinet.
Skrinet er lavet fra 1180 til 1220 af Nicolaus fra Verdun og er indviet til de hellige tre konger, hvis formodede relikvier kom til Köln i 1164.
Facaden på Kölns domkirke. Foto: JOHN MACDOUGALL/ Denmark