Beretninger fra pilgrimsrejse til den sorte Madonna på Mallorca

Deltagere på en pilgrimsvandring på Mallorca med fokus på feminine gudsbilleder fortæller her om deres oplevelser

Engang vidste alle danskere, hvad Maria betød. Et utal af kirker hed "Vor Frue", og hvert landsbykapel havde et Maria-alter. Danmark var en del af det store Europa, hvor Jomfru Maria var den elskede genstand for musik og kunst, hvor man i legendens form byggede videre på de fortællinger, Bibelen selv har om hende.

Hele denne Mariafromhed og spiritualitet omkring Maria, som springer i øjnene på enhver charterferie til et middelhavsland, blev i Danmark afbrudt af reformationen. Altrene blev fjernet og Maria gjort stum. Alligevel dukker hun op hver søndag i den lutherske kirkes trosbekendelse: "Vi tror på Jesus Kristus... undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria..."

Klosteret i Lluc har været et pilgrimsmål gennem mere end 700 år. Her findes den hellige Jomfru, som især hyldes i august måned, hvor over 30.000 mennesker deltager i en natlig pilgrimsfærd fra Palma, 48 km til fods.

Fornylig dannede den hellige jomfru således udgangspunkt for en pilgrimsrejse med 26 danske deltagende, som havde til formål at lede os nærmere kvinderne i de bibelske beretninger, ligesom vi talte om feminine gudsbilleder og en kvindelig tilgang til kristendommen.

Forventningerne var mange, da vi efter en lang dansk vinter samledes i klosteret Monastero de Nuestra Senyora de Lluc. Her blev udtrykt ønske om at tage forskud på foråret, opleve nærvær med sig selv, naturen og Gud, gå ind i en given ramme, få hjælp til egen indre rejse, at få krop og sjæl koblet sammen, en inderlig og dyb længsel efter at mærke Gud, dele den åndelige side af livet med andre mennesker, skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, meditere, ånde ind og ikke bare ud

Tilbagemeldingerne fra deltagerne post festum taler deres tydelige sprog:

En pilgrimsvandring kan give hverdagen nyt perspektiv
Vi vandrede i Mallorcas tidlige forår en uge.

Hver dag blev indrammet af morgensang og bøn og præstens oplæg til dagens emne og sluttedes med et fællesmøde hver aften, hvor tanker og oplevelser i forhold til dagens emne og indtryk kunne udveksles.
Den gode vekselvirkning mellem vandring i stilhed og vandring i samtale to og to, samt en dag i retræte, giver én rigtig fine muligheder for inspiration både indefra og udefra.

At sidde i stor stilhed og kigge på en klippevæg med det mylder af bregner og små blomster, der dukker frem i hver en sprække kan blive til en levende prædiken om, at det kan godt være, Gudsordets frø af og til falder på stengrund i ens liv, men hold da op, hvor skal der lidt plads til for at frøet trods alt finder fodfæste og spirer!

At finde en god sten at træde på kan blive til en enkel bøn om at finde vejen og arbejdes ind i kroppen for hvert skridt, man tager. Ens krop bliver øm og mør af at vandre de 12-18 km. hver dag, og gammelt stress og bekymringer arbejdes ud af cellerne og giver plads for nye åbninger og indtryk, måske plads for et opbrud i ens liv. Det er muligt at komme hjem med nyt mod til at få vist vejen igennem dagens udfordringer - med den gode ballast som vandring og væren i Guds store katedral nu engang giver.

Bente Westh

Midt i livet, i det hverdagsagtige rummes det åndelige
At vandre er at vågne. Benene vågner - sjælen vågner - ånden vækkes. Jomfru Maria bevægede sig med som kvinden i kristendommen, vi næsten har glemt. Kvinden, der er den feminine side af Gud, som bærer os på armen igennem alle livets bakker og dale. En vandring ud og en vandring ind.

En uge med livet i mikroperspektiv, hvor man huskes på de helt basale behovs betydning og skønhed. Appelsinen der skrælles på grusvejen, vandet på bjergtoppen, nadveren op ad en klippevæg. Samtaler om tro og liv og kærlighed. Det har været helt vidunderligt. At gå sig træt i den smukkeste forårspragt og modtage åndelig føde imens. Helt fantastisk.

Kristine Stricker Hestbech

I det naturlige, kropslige rummes det helligste
En pilgrimsrejse er for mig en rejse i både det indre og ydre landskab.
En fordybelse med indsigt og udsigt.

Kroppens udfordringer - med balsam for sjæl og ånd. Nærvær, inspiration, meditative øjeblikke og kærlighed.

Majse Albeck

Tilbage i tiden og ind i sjælen
Det største indtryk, som jeg sidder med efter hjemkomsten var vores tur på den næstsidste dag, hvor vi gik ned til dalen fra klostret igennem olivenlunden. Disse ældgamle oliventræer i fantastiske formationer med udtryk for fortidens næsten uendelighed.

Jeg havde en følelse af at være tilbage i tiden, hvor de første kristne havde deres vandringer og prøvede at forestille mig, hvorledes livet formede sig dengang. I vores tavse pilgrimsvandringer var det sætningen: "Herre forbarm dig", der var centralt i min meditation. At kunne fordybe sig og gøre tanker omkring denne ene sætning har været godt for mig.

Det giver stort indtryk at opleve den fælles stilhed, når vi vandrer og alle i tankerne er optaget af et eller andet. Men ellers har det været oplevelsen af fællesskab, stilhed, andagter, at være på vandring i naturen, samt at leve en uge i enkelthed og bekymringsløshed, der står tilbage efter hjemkomsten til dagligdagen. Nu glæder jeg mig til at tage imod de første pilgrimme til sommer!

Flemming Hansen, ejer af herberget Ølgård på Hærvejen

Morgensang og meditation
Vi kan fuldt ud tilslutte os opfattelsen af det gode samvær på vores pilgrimsvandring på det forårsklædte Mallorca. Vi havde en fin uge, hvor vi nød de forskellige landskabstyper, det pragtfulde vejr, vandringerne, samtalerne, klostret i Lluc.

Det hele var så fint vævet sammen. Ingen stress, men fredfyldt og roligt. Der var tid og mulighed for at reflektere over hverdagen og livet.
Morgenandagterne var inspirerende og levende. Og på trods af sidekapellets kølighed så vi med glæde frem til hver morgen kl. 9.00, hvorfra jeg har taget følgende citat med hjem:

Hvad nytter det at bære skudsikker vest, hvis døden sidder i hjertet?

Det udsagn gik "rent ind", og jeg vil gøre mig umage, således at jeg ikke glemmer det.

Ellis Schlüter