De enkelte pilgrimme tog den rute, som var mest tryg, og hvortil de fik gode råd fra andre, der havde været på stedet, svarer middelalderekspert Brian Patrick McGuire
Spørgsmål:Når man taler om pilgrimsture i dag, tænker de fleste måske på Santiago-ruten. Det er derimod svært at finde oplysninger om andre ruter fra middelalderen.
LÆS OGSÅ: Caminoen - verdens ældste pilgrimsruteHar der været nogle faste ruter, som danskere rejste ad, når de tog til Rom? Jeg har læst om Via Francigena, der ledte fra England til Rom og videre mod Syditalien, hvorfra man sejlede til Jerusalem.
Kender man noget til nogle klassiske ruter ned gennem Tyskland og over alperne, som danske pilgrimme har kunnet følge på vej mod Rom?
Venlig hilsen Daniel
Svar:Der var mange veje til Rom i middelalderen og man kan se dem skitseagtigt på s. 10 i Jørgen Johansens "Gyldendals Bog om pilgrimme og pilgrimsrejser" (2005).
LÆS OGSÅ: Pilgrimsvejene har bundet Europa sammenDe danske pilgrimme kunne følge Hærvejen ned gennem Jylland, over
Kliplev, som var et pilgrimsmål i sig selv og videre over Hamborg til Köln.
Dog sejlede nogle til Nederlandene og herfra tog de landevejen gennem Tyskland, og over Sankt Bernhard-passet til Milano og sydpå.
I senmiddelalderen var der et pilgrimsmål i det østlige Tyskland,
Wilsnach, hvor der var en blødende hostie, og her kunne pilgrimme komme på vej til Rom eller østover til Jerusalem.
LÆS OGSÅ: Rejste danskere på pilgrimsvandring i middelalderen?Der var ingen fast rute. De enkelte pilgrimme tog den rute, som var mest tryg, og hvortil de fik gode råd fra andre, der havde været på stedet.
Alle vegne var der klostre, der ifølge Benedikts Regel skulle behandle de rejsende, som om de var Kristus selv. Om det foregik på den måde ved vi ikke, men Europakortet var fyldt med pilgrimsruter.
Venlig hilsen
Brian Patrick McGuire, professor og middelalderekspert