Send artiklen Hvorfor går pilgrimme med muslingeskaller? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor går pilgrimme med muslingeskaller?


Muslingeskaller, ibskallerFor dem, der kender og respekterer traditionen, gælder det, at jakobsskallen først indsamles ved strandene nær Finistere som et minde om pilgrimsfærden og som et symbol på den forvandling, vandringen måske har medført, skriver pilgrimsleder Torsten Junge.

- Wikimedia Commons

Forstør Send Print

Muslingeskallen er et særligt symbol for pilgrimme, der vandrer til Santiago de Compostela, og legender om apostlen Jakob forklarer hvorfor, skriver pilgrimsleder Torsten Junge

Spørgsmål:

Hvad er historien bag Jakobsskallen? Hvorfor skal man have en muslingeskal med hjem, når man har gennemført Caminoen?

Svar:

Muslingeskallen eller østersskallen er blevet et særligt symbol for den pilgrim, der vælger at vandre mod Santiago de Compostela.

LÆS OGSÅ:Caminoen - verdens ældste pilgrimsrute

Annonce
For at forstå hvad der ligger bag, må vi dykke ned i det legendestof, som fortæller om Santiago, Sankt Jakob eller Hellig Ib, som han også kaldes på dansk.

Den Jakob, vi taler om, er broderen til Johannes. Jesus kaldte dem Tordenbrødrene, efter de engang (forgæves) havde bedt Jesus om at nedsende lynild over en særligt ugudelig landsby, som ikke ville tage imod dem.

Efter sit forsøg på at kristne den Iberiske halvø, få årtier efter Jesu død, vender Sankt Jakob tilbage til menigheden i Jerusalem. Som den ildsjæl han er, lægger han sig snart ud med den romerske øvrighed og bliver henrettet ved halshugning.

Jakobs disciple bortfører den døde, anbringer ham i en båd i Haifa og sætter sejlene. Ved vindens og Herrens engles hjælp sejler båden hele vejen syd om Gibraltar og lander slutteligt på Galiciens kyst.

Netop på det tidspunkt båden ankommer med Sankt Jakob, rider en fornem rytter forbi på stranden. Han kaster øjeblikkeligt gangeren i vandet for at bringe båden sikkert i land, desværre går både hest og rytter under, men reddes ved guddommelig indgriben. Da de kommer frelst i land, er både rytter og hest dækket med skinnende, hvide muslingeskaller.

Op igennem middelalderen, da pilgrimsvandringen tog til, blev det almindeligt, efter det store pilgrimsbesøg i katedralen i Santiago, at fortsætte vandringen de små hundrede kilometer mod Finistere, Verdens Ende. Her brændte man de gamle, smudsige pilgrimsklæder på stranden og iførte sig nyt, som et tegn på den fornyelse, man havde oplevet ved at fuldføre vandringen.

Det indebar også, at man fandt en karakteristisk muslingeskal på stranden og bragte den med hjem.

I dag kan muslingeskallen købes langs hele Caminoen, og ofte bliver den hængt om halsen eller sat på rygsækken ved vandringens begyndelse. Men for dem, der kender og respekterer traditionen, gælder dog stadig, at jakobsskallen først indsamles ved strandene nær Finistere som et minde om pilgrimsfærden og som et symbol på den forvandling, vandringen måske har medført.

Selv faldt jeg helt ud af traditionen på min første pilgrimsfærd i 2002. Efter en varm og støvet dag på den franske Camino ankom jeg til en landsby med et lille gites d’ etape (herberg).

På trappen op til indgangen helt inde bag den åbne dør hang en hel række af forgyldte skaller. Impulsivt spurgte jeg kvinden, der skrev os ind:

"Den muslingeskal bag døren er der ingen der kan se, kunne den ikke få lov at hænge på min rygsæk”?

Og minsandten - jeg fik den overdraget – oven i købet med et varmt smil.

Fra sit uanselige sted bag døren lyser den nu op på min rygsæk, hvor end jeg færdes - og fortæller om pilgrimmens gyldne drøm.

Torsten Junge
Pilgrimsleder og foredragsholder

FACEBOOK: Bliv ven med Pilgrimsvandring.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock

Pilgrimskalender

  • International pilgrimsvandring Hamborg - Viborg - Trondheim

    Tid: Fra lør 25. maj kl. 08.00 til man 29. jul

    Sted: Horsens

    Arrangør: http://anettefogedschultz.dk/

    Læs mere

  • Pilgrimsvandring ved Thorup Hede på Jyske Ås

    Tid: lør 25. maj kl. 09.00

    Sted: Dronninglund

    Arrangør: pilgrim-nordjylland.dk

    Læs mere

  • Pilgrimsvandring på Hærvejen

    Tid: Fra lør 25. maj kl. 12.00 til lør 08. jun

    Sted: Padborg

    Arrangør: www.elisabethlidell.dk

    Læs mere

  • Pilgrimsvandring fra Tranum Kirke

    Tid: søn 26. maj kl. 09.30

    Sted: Brovst

    Arrangør: pilgrim-nordjylland.dk

    Læs mere

  • Sommerpilgrimsvandring på Djursland

    Tid: søn 09. jun kl. 14.00

    Sted: Grenaa

    Arrangør: www.elisabethlidell.dk

    Læs mere

  • Alle arrangementer

flexblock
Finn Lynge
Image
Pilgrimsvandring
Finn Lynge er født i Nuuk, men har boet i mange år i Danmark. Han studerede dansk og fransk på Københavns Universitet og blev uddannet katolsk præst i Frankrig, Rom og USA.

I 1963 blev han præsteviet som den første grønlandske katolske præst. Siden har han været hjælpepræst i både Danmark og Grønland. Har også arbejdet med kristen spiritualitet og pilgrimsvandring. Han fungerer nu ikke længere som katolsk præst.

Dog lagde han præsteembedet lidt på hylden arbejdede i forskellige stillinger i det grønlandske samfund og for hjemmestyret.

Finn Lynge har været radiofonichef for KNR (grønlandsk radio) og været Grønlands repræsentant i Europa Parlamentet 1979-1984 og ministerråd ved den danske udenrigstjenestes Grønlandsrepræsentation i Bruxelles fra 1993 til 1995.

Desuden har han været ministersekretær for grønlandske anliggender ved den danske ambassade i Bruxelles, seniorrådgiver ved Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor samt medlem af den grønlandske selvstyrekommission med ansvar for Arbejdsgruppen for Udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Finn Lynge er medlem af Repræsentantskabet for Verdensnaturfonden og medlem af bestyrelsen i Dansk Udenrigspolitisk selskab.


Artikler af denne forfatter:

Hvad er forskellen på pilgrimsrejse og valfart?

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​