"Jeg håbede, at tingene ville stå tydeligere frem, hvis jeg skar mit liv ned til to sæt tøj og en rygsæk," siger Rebekka Fischer-Nielsen (28) om, hvorfor hun tog på sit livs første pilgrimsvandring

Hvornår begyndte du at gå pilgrimsvandring?
"Jeg har kun været på pilgrimsvandring en enkelt gang. Det var sammen med en veninde på Caminoen i Nordspanien i sommeren 2009. Vi gik de ca. 300 km fra Leon til Santiago de Compostella på 15 dage."

"Vi ville ikke skynde os og gik kun omtrent 20 km om dagen, da det for os handlede om stunderne og om de mennesker, vi mødte undervejs - ikke om at nå frem til målet."

Hvorfor går du pilgrimsvandring?
"For at få kontakt med den jord, jeg bor på. For at gå på den. Jeg havde en længsel efter at være tættere på den. Efter at komme ind til noget mere grundlæggende og ikke bare svæve over den, som vi bymennesker normalt gør."

"Jeg trængte til at komme væk fra hverdagens trummerum og håbede, at tingene ville stå tydeligere frem, hvis jeg skar mit liv ned til to sæt tøj og en rygsæk, så jeg kunne fokusere lidt mere på glæde og taknemmelighed i mit liv."

"Det var meget fantastisk og gav en form for klarsyn. Det var som om, nogle lag blev skrællet væk under vandringen, så hovedet og tankerne fik ro. Vi havde en aftale om at gå de første halvanden time om morgenen i stilhed. Her drejede det sig om de små oplevelser i naturen. Om en enkelt sætning eller et ord der fik plads."

Hvilken rute vil du anbefale andre at gå?
"Nu har jeg jo kun prøvet en enkelt. Men jeg vil gerne selv prøve at gå på Kongevejen i Danmark. Spanien er en anden virkelighed. Jeg tror, jeg vil have lettere ved at overføre det, jeg lærer undervejs på en rute i Danmark til mit hverdagsliv her."

"Jeg vil helt klart anbefale andre at gå pilgrimsvandring, men man skal også passe på, at man ikke bliver afhængig af det. Det kan blive en flugt fra det almindelige liv. Det har vi brug for indimellem, men man skal også kunne være i verden med dens problemstillinger og udfordringer."

"Det er en måde at betragte sig selv, livet og Gud udefra – og samtidigt indefra, fordi man får skrællet lagene af."

Hvad er dit bedste pilgrimsøjeblik?
"For mig handlede det ikke om målet. Jeg glædede mig ikke specielt til at nå frem. Det var vejen derhen og alle bønnerne og tankerne undervejs, der betød noget. Det der skete undervejs. Alle øjeblikkene tilsammen."

"Alligevel var der et særligt højdepunkt. Jeg fulgtes på et tidspunkt med en tysker med en troende bedstemor. Hun ville ikke kalde sig selv kristen, men spurgte om jeg kendte sangen: ”Open the eyes of my heart, Lord” og bad mig om at synge den for hende. Hun blev rørt og begyndte at græde, inden jeg havde sunget første linje ud. Derefter bad hun mig synge for hende hver dag. En dag sang jeg for hende i tre kvarter i streg. Det var, som om jeg var blevet en kanal fra Gud og kunne få lov til at give til hende fra Ham. Det kom bare. Jeg skulle ikke tænke mig om."

"Det kom bag på mig, hvor mange pilgrimme, der søgte ’noget’ eller Gud, som ikke havde en relation til ham eller kendte ham. De spurgte og spurgte om, hvordan jeg havde erfaret Ham i mit liv."

"Jeg havde på forhånd tænkt, at det skulle være en tur for mig. Jeg skulle ikke være evangelist. Men jeg har aldrig før i mit liv talt så meget eller så naturligt om Gud. Netop det, at jeg ikke forventede noget af mig selv på forhånd, men bare havde givet slip, gav plads til Gud på en anden måde."