Ideen startede sidste år, hvor jeg var inviteret til Emmas konfirmation. Hendes forældre er mine gode venner, og jeg har haft fornøjelsen af at vie dem. Men da datteren blev født, ønskede de ikke at få hende døbt.

Da hun blev 10 år, fremsatte hun imidlertid sit ønske: ”Jeg vil også være et Guds barn”! Og som hendes far konstaterer, så er det svært at argumentere imod! Så en dejlig forårsdag blev hun døbt i Risskov Kirke. Og nogle år senere kom så en flot invitation til konfirmationsfest.
På spørgsmålet om gaveønsker, svarede Emma, at hun ønskede sig en islandsk sweater (hun fik min gamle), en gammel ølkasse (også den fik hun), fair-trade creme og penge… Da hun og jeg altid har haft ”dét –med-Gud” sammen, ville jeg gerne give hende noget, som hun kunne få glæde af rent åndeligt og formulerede det sådan i min tale til hende:

”Det gode skriftsted: konfirmationsordet, du selv har valgt fra Bibelen har sagt dig noget særligt, ramt dig i hjertet dengang, du første gang læste den fine sætning. På den måde blev dit personlige skriftsted en miniprædiken for os, som sad i kirken: Jesus siger: ”Jeg er den gode hyrde.”

Med den vished i rygsækken er du godt rustet til din rejse gennem livet. Jeg håber, Emma, at konfirmationstiden har givet dig lyst til at bakse videre med din tro og meningen med livet! Vi to har haft noget særligt sammen, og det var netop din dåb! Som noget nyt til dit livs rygsæk er her en Kristus-krans, en bedekrans, som du kan bruge til din indre pilgrimsvandring. Jeg vil gerne lære dig at bruge den – og inviterer dig hermed til en pilgrimsvandring sammen med mig en weekend på Hærvejen, hvor vi kan nyde naturen, tale om de store spørgsmål og overnatte i gamle kostalde, som Andreas har bygget om til pilgrimsherberger. Jeg har konfereret datoerne med dine forældre, og det bliver sidste weekend i maj måned. Jeg håber, du er med på den!?”

Det var Emma heldigvis, og en kølig forårsdag kørte hendes mor os til herberget i Kragelund. Her indrettede vi os med soveposer og tæpper i den gamle lade og fik en god nattesøvn, indtil kirkeklokkerne vækkede os næste morgen. Efter morgenmad, madpakkesmøring og et besøg i kirken vandrede vi sydpå forbi Bølling Sø, gennem skove og over marker. Det øsregnede hele dagen, og et sted faldt Emma delvist i en å, men hun tog det hele med godt humør, og i Sepstrup blev vi igen hentet af hendes mor og kom hjem til familiens dejlige varme middag.