Jeg bruger kirken, når livet er krævende, lød det fra den norske kronprinsesse Mette-Marit efter pilgrimsvandring
"Kirken er for mig først og fremmest et hjem. Og jeg håber, at den kan være det for alle, som søger derhen. Det er et sted, jeg kommer, når der er store begivenhederi livet, men også når jeg føler, at livet er krævende. I kirken er jeg lykkelig".
Sådan lød, da den norske kronprinsesse Mette-Marit forleden talte for en fyldt Nidarosdomen i den norske by Trondheim.
Den store domkirke var ramme for en samtale mellem præst Per Arne Dahl og kronprinsessen, der stik imod vanlig royal etikkette var mødt frem med bare fødder.
Forklaringen på de manglende sko er, at Mette-Marit sammen med sin mand, Norges prins Haakon, netop har gennemført en længere pilgrimsvandring, blandt andet i selskab med Norges udenrigsminister Jonas Gahr Støre, der også deltog i arrangementet i Nidarosdomen.
Den lange vandretur havde givet en del gnavesår hos prinsessen, som derfor havde smidt skoene inden hun satte sig ned samtalen.
"For en pilgrim er det farligt at sætte sig ned. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg har en krop", lød det fra Mette-Marit, som i samtalen med præst Per Arne Dahl også fortalte om, hvordan hun inddrager sine børn i kirkelivet.
"Ingrid synger i kirkekor i Asker hver onsdag. Når de er færdige med at øve sig, synger de altid velsignelsen. Det er en utrolig smuk oplevelse for mig som mor", sagde Mette-Marit ifølge den
norske avis Vårt Land.
Også Norges udenrigsminister Jonas Gahr Støre fortalte i domkirken om sin tro, der for hans vedkommende var vokset frem i voksenalderen. Udenrigsministeren nævnte blandt andet, at hans mangel på en barnetro havde fået ham selv til at søge, og her havde troen været med til at "få livet til at gå op".
"På den måde kan jeg forklare sammenhænge i livet og verden", lød det fra Jonas Gahr Støre, der tidligere har skabt debat i norske medier, da han udtalte, at han står nærmere troen end kirken.
Netop dette udsagn bad præst Per Arne Dahl om en uddybning af.
"Det har været krævende at acceptere, at der står mennesker mellem Gud og mig. Hvis det er mennesker, som åbner vejen for mig, er jeg med. Men jeg har en modstand mod at lade mig lede og instruere af mennesker, der er lige så fejlbarlige som mig", forklarede Jonas Gahr Støre.