Med Europarådets netop vedtagne beslutning om at give pilgrimsvejene gennem Danmark, Sverige og Norge status som europæisk kulturvej, får den voksende pilgrimsbevægelse i Norden nu sit officielle håndtryk fra EU. Den nye status sætter for alvor fokus på de nordiske pilgrimsveje og skaber forventninger om en markant stigning i strømmen af pilgrimme i de tre nordiske lande. Hærvejen, der snor sig midt ned gennem Jylland, udgør den danske del af den nyudnævnte europæiske kulturvej. Her blev i 2008, efter idé af arkitekt Andreas Blinkenberg, etableret 10 herberger, og i år er åbnet endnu et ved Kongeåen.

Pilgrimspræst Elisabeth Lidell er ikke i tvivl om, at den nye status vil give Hærvejen øget opmærksomhed som forbindelsesled mellem de nordiske pilgrimsmål og det europæiske net af pilgrimsveje til blandt andet Rom og Santiago de Compostela og forøge antallet af pilgrimme. De 10 herberger langs Hærvejen havde sidste år 2500 overnatninger, men man håber med årene at komme op på det ti-dobbelte i løbet af en sommersæson.

Hærvejen er knyttet til ved de såkaldte Sankt Olavs-veje, der strækker sig gennem Norge og Sverige til Nidaros i Trondheim, et af de vigtigste pilgrimsmål i Norden. I alt er der her tale om et net på omkring 5000 kilometer vandrestier, som også omfatter det andet store nordiske pilgrimsmål, Vadstena i Sverige.

Det er Nidaros Pilgrimsgård, der har taget initiativet til ansøgningen om den nye nordiske kulturvej. Pilgrimsgården i Nidaros har blandt andet til opgave at tage imod de mange pilgrimme, der besøger Trondheim og domkirken Nidaros, som – takket være Olav den Hellige – har været pilgrimsmål siden middelalderen.