Verden er 14 milliarder år. Jorden 4,5. Foregående organismer har skabt ilt på vores klode. Skabningen mennesket dukkede op for 4,5 million år siden. Her blev "ånden" født - d.v.s. ved hjælp af ord kunne vi begynde at danne forestillinger om os selv og vore omgivelser. Ordets magt kommer indefra, så vi er stadig del af naturen. Men da det (ordet) virker som en fremmed kraft, har vi opfundet religion som en fremmed ydre kraft kommende fra en "åndelig" dimension til at forklare fænomenet i os selv. Eksempelvis er samvittighed en naturlig biologisk social funktion. Religion "stjæler" eller mistolker denne egenskab som var den tilført eller påbudt menneskene fra en 2. ("åndelig") dimension.
- Religion er vores arkaiske ("barnlige")måde at forstå os selv på som mennesker. Og er dermed en af menneskehedens allerførste opfindelser. Gud bor i den følelsesmæssige del af hjernen. Menneskeskabt klimaforandring har noget med afbrændinger af jordens fossiler i vores omgivelser at gøre, vores teknik og vores livsform. De to fænomener har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Men religioner kan (som i gamle dage ved tordenvejr)enes om at henvende sig til deres guder i den 2.("åndelige") dimension, når der er noget, der ikke forstås intellektuelt, altså med de til dato udviklede videnskabelige begreber. - Det er da hyggeligt at gå på besøg hos hinanden og måske udveksle gud-og-verden fantasier, frem for at bruge den mest udviklede del af hjernen. Så good luck med jeres pilgrimsvandringer til hinandens helligsteder og hyggemøder om "Guds skaberværk".