17. juli 2009
Pilgrimmene Ingelise og Jan fortæller digterisk om vandringen fra Jelling til Viborg i juni 2009
Pilgrimstanker og bøn
Jeg gik en tur som pilgrim fra Jelling til Viborg under ledelse af Jette Dahl og med Jesper Dahl som tjenende ånd.
Jeg gik for at være nær min livsledsager, Anne, som døde 14/1-2009.
Jeg fik mange gaver på turen, en af dem som følger:
I mit sorrigfulde indre
i en verden så smuk
stier snor sig af sted
ind og ud
frem og tilbage
rundt omkringSnørklede mønstre i mit sorrigfulde indre
fred og klart udsyn
renset sind
Det i jeg i du i jeg i detLyssøjle ved min højre Side
i mig fra himmel til jord
grådopløste spændingerJeg vandrer
af rullende sten, sort jord, grøn mos
over bløde bakker, blå vandløb
i dybe dale
under træernes himmelstræb
ser himlen så blå, mærker solens varme
lader regnen vaske min sjælJeg vandrer tyst og stilleVed afslutningen af pilgrimsturen kom en bøn til mig, samlet op fra hvor ved jeg?
Herre Jesus Kristus
Jeg henvender mig til dig for at fortælle dig, at jeg er så glad. Jeg kunne godt her begynde at opregne alle fortrædeligheder, der dagligt viser sig i den virkelighed, der er min og andres.Men du giver mig din nåde og fred
Til stadighed viser du, hvordan kærlighed i vores handlinger og til vores medmennesker vender os mod det liv og den hverdag, der er vores, og som din far gav os.
Tak for det
Amen Jan – pilgrimDigt fra en pilgrimPilgrim
Jeg en pilgrim
vandrer
ud på livets vej
et møde
mit eget jeg
møder Gud
Naturen
kommer til mig.
Snoede veje
lyden af
raslende sten
vandrerstøvler.
Stilheden
fællesskabet
ikke alene
i bevægelse.
Langsomhed
jeg holder af
det ord
Pilgrimsbønnen
i mine tanker er
nu hver dag.
Vi vandrer
grønne marker
små krogede stier
mærk stilheden.
Lyden af rislende kildevand
jeg tørster
en kilde
som aldrig udtøres
Jesus
Kristuskransen
Nye ord
til eftertanke.
Guds-perlen
så smuk
nærvær
lys
og jeg er din.
Vi vandrer
dag efter dag.
Min krop
gør ondt
vandrer alligevel
fællesskabet
mine medvandrere.
Frokost
ny energi
vand atter vand
lidt hvile.
Enkelhed
fri for mobil
uret gemmes væk
Vi når Domkirke byen
min hjemby.
Solens varme
ind i min sjæl.
Pilgrimsgudstjeneste
i krypten
lyt til stilheden
Vi tænder lys
for hinanden
gløden er
som ordet
Ordet som til evig tid
består
Afskedens time
efter ugens vandring.
Vi deler liv
med hinanden.
Glædens tåre
ej skjules
et knus jeg får.
Jeg er nu vendt hjem
ny energi
til min hverdag
Taknemmelighed
en ro
som ej forklares kan.
Jeg er nu glad
glad for livet
Livet som Gud
mig gi'r.
Ingelise - pilgrim
FACEBOOK: Bliv ven med pilgrimsvandring.dk