David Hjuler Bergeon |
3. marts 2009
Pilgrimsrejser på nettet hjælper kristne til at få kendskab til det hellige land. Ideen om at se Israel og Palæstina via nettet bakkes op af flere kirker
I fastetiden er det engelske udviklingsbureau
Christian Aid kommet med et tilbud til dem, der ønsker at se nærmere på Israel og Palæstina. Kristne og andre, som ikke har mulighed for at rejse dertil i den virkelige verden tilbydes en online-rejse hvor de via e-mail vil foretage en virtuel pilgrimsfærd til d
et hellige land. Det skriver
Ekklesia.co.uk.
Web-pilgrimsrejsen tager de rejsende med til de steder, hvor Jesus prædikede, og det er muligt at se korte videoklip, billedserier og læse små historier. Ideen bakkes op af flere ledere i forskellige kirker. En af dem er Peter Price, biskop i den anglikanske kirke:
- Det er vigtigt for os at have et billede af det hellige land i dag for bedre at forstå, hvad Jesus sagde til os i evangeliet.
Den aktuelle konfliktPilgrimsrejsens destination er både Israel og Palæstina på Jesu tid, men også området i dag, som er præget af konflikt. Cyber-pilgrimmene vil derfor online møde kristne, jøder og muslimer der lever i området i dag, høre hvordan konflikten berører deres liv og hvor meget folk kæmper for fred.
Baptisten Nigel Varndell fra Christian Aid håber at flere vil lære mere om situationen i området, som for ham er svær på flere områder:
- Situationen er politisk kompliceret, teologisk udfordrende og på et menneskeligt plan, hjerteknusende.
Pilgrimsrejserne skal forhåbentlig få folk til at involvere sig i konflikten. Christine Elliot, der står for ydre anliggender hos metodist kirken, roser dette initiativ:
- En virtuel pilgrimsrejse er en mulighed for at høre folk fra dele af Israel og de besatte palæstinensiske områder og få indblik i deres liv, hvilket giver os større mulighed for at gå i andres sko.
Tre religioner på ét stedDet er nødvendigt at være sætte sig i en andens sted, da området er præget af religiøs forskellighed, men religionerne har dog noget at være fælles om:
- Det Hellige Land er beriget af tre store verdensreligioner. Alle tre søger fred og det fælles bedste siger præsten Richard Mortimer fra den forenede reformerte kirke.
Netop budskabet om fred er i fastens ånd ifølge Simon Barrow, fra den religionsfokuserede tænketank og nyhedsbureau Ekklesia, og de har derfor været med til at sprede Christian Aids projekt.
- Christian Aid har fundet på en innovativ måde at binde folk i England til bevægelsen for håb og forandring i Israel-Palæstina. Det forener os positivt i drømmen og kampen for ”en ny verden” midt i alt spændingen og frygten.
Tag med på den virtuelle pilgrimsrejse her
FACEBOOK: Bliv ven med pilgrimsvandring.dk