På pilgrimsvandring oplevede en læser pilgrimmens 7 nøgleord:
Langsomhed, bekymringsløshed, enkelhed, frihed, stilhed, spiritualitet og fællesskab. - Foto:
- Charlotte Hedegaard.
Charlotte Hedegaard |
8. august 2008
Charlotte Hedegaard beretter om sin vandring på den nye pilgrimsrute fra Viborg til den tyske grænse
7 nøgleord karakteriserer en pilgrim – langsomhed, bekymringsløshed, enkelhed, frihed, stilhed, spiritualitet og fællesskab. Værdier, som har en særlig relevans for det moderne menneske som udtryk for en indre længsel og drøm.
Langsomhed kan ses som den overordnede værdi – det at give sig tid til blandt andet samvær og samtale, så vi giver hinanden mulighed for at folde os ud. Under overskriften af de andre værdier er mine oplevelser og stemninger fra de første dage på den nye pilgrimsrute beskrevet.
Fællesskab Søndag den 1. juni kl. 11.45 lød fløjten for den første officielle vandring på pilgrimsrute fra Viborg og til den tyske grænse. Første stop var Hald Hovedgård, hvor det lokale teater gav mulighed for at gennemleve skærsilden – og komme ud på den anden side i god behold.
Godt 150 mennesker gik fra Viborg Domkirke til Hald Hovedgård i samlet trop - og det er måske dette, der kan være tiltrækkende for det moderne menneske: At være samme om en aktivitetet, hvor du selv kan dosere graden af fællesskabet. Vi søger fællesskabet i en individualistisk tidsalder, men kan samtidig have så svært ved det i praksis. På Hærvejen – og pilgrimsruter i det hele taget - handler fællesskabet også om historie: At her på denne vej har mange generationer før os gået – godt at se tingene i et lidt større perspektiv end man som normaldansker gør til hverdag.
Efter indvielsen af det første herberg, organiserede fællesskabet af vandrerer og cyklister hurtigt forskellige madtilbud – en stor tilfredsstillelse, når samarbejdet lykkes.
Stilhed
I samlet trop og i strålende solskin gik vi kl. 8 mandag morgen fra herberget på Hald Hovedgård.
Mere eller mindre aftalt gik vi i tavshed igennem skoven og langs Hald Sø med skoven på Inderøen på vores venstre side. Godt at give sanserne mulighed for at åbne sig stille og roligt. I en verden, hvor vi ofte oversvømmes af meningsløs kommunikation og informationer, så er det meget befriende at få ro til tanker og reflektioner.
Men alt rummer jo som bekendt sin modsætning i sig – og en god samtale og latter er heller ikke at foragte. Om det var de imponerende Dollerup Bakker i strålende solskin, de åbne vidder på hedelandskabet, Stendal og Ulvedal Plantager – eller bevægelsen i sig selv, der virker fremmende, er uvist, men vi taler så godt sammen, når vi går. Humøret bliver højere og hjertet er ganske enkelt lettere.
Frokosten blev holdt på en lille plet i Stendal Plantage med det fineste grønne græs som bord. Fik en dejlig middag af det åbne og fordomsfrie værtspar på Midtjysk Ridecenter, der gav anledning til megen snak og latter.
Åndelighed
Med fuld mave efter en dejlig morgenmad med de største æg (økologiske selvfølgelig) set i mandsminde, gik turen videre sydover. Holdt en kort pause ved "Kong Knaps Dige", hvor der i diget i den smukke ådal er tydelige aflejringer fra en ca. 200 m lang forsvarsvold fra jernalderen.
Igen hede- og plantagelandskaber, som for en vestjyde som mig har en ganske særlig skønhed. På denne del af hærvejen har bl.a. udspillet sig slaget ved Grathe, hvor Svend Grathe i 1157 faldt i slaget mod Valdemar den Store.
Efter et par udfordringer ift. kortet og retningen, gav vi os selv en tidlig frokost i skovbredden. Eftermiddagen var præget af vandring i det smukkeste egekrat i Stenholdt Skov. Træernes krogede stammer og grene samt den lysegrønne bund af blåbærplanter gav en helt særlig stemning af fortryllelse. Hvis man tror på, at naturen er besjælet, så var der i hvert fald en ganske særlig stemning inde i den åbne egeskov-/krat, hvor hærvejens hulveje snoede sig.
Fandt om eftermiddagen en ganske særlig plet til pause ved en mose med flotte hvide kæruld [evt. billedetekst].
Billedetekst: Træer som symboler på mennesker krogede veje.
Bekymringsløshed og enkelhed
Nogen mennesker er jo altid i god tid, så blev vækket allerede kl. 05.30 onsdag morgen. Op og pakke, lave havregrød, børste tænder og så det sidste i rygsækken med afgang kl. 7.00 med en dobbelt march på i alt ca. 33 km. foran os. En dejlig tur i den friske morgenluft ud langs Bølling Sø, der efter godt 130 års tilstand som tøvremose og landbrugsland, igen er blevet til sø. Gik langs markhegn og igennem skov – og nåede allerede kl. 9.00 frem til, hvad vi troede var det aftalte sted for opsamling af vores rygsække. Det var det ikke, så den næste times tid havde vi svært ved at finde den rigtige vej på kortet. Men ingen grund til bekymring ang. bagagen – det ville sikkert løse sig på den ene eller anden måde.
Spiste tidligt frokost ved shelter på gammel bane, bestående af hjemmebagt rugbrød fra Ålborg, pølse fra Skagen og leverpostej fra Faaborg – hvilket velsmagende måltid i det grønne.
Kort efter Sepstrup indhentede vi det andet hold, der gik den 'korte' rute. Den sidste etape på 13 km. skulle nu tilbagelægges – hvor svært kan det være. Men om ruten er målt forkert op, varmen og den stillestående luft på Vrads Sande var for meget, eller om kræfterne og fødderne bare var brugt op, skal ikke kunne siges, i hvert fald måtte jeg give op kort før bestemmelsesstedet. Gik en genvej med cykelruten og fik et lift til herberget.
Torsdag: Frihed
Tog om morgenen en beslutning om at give mine varme fødder fred og ro – og tage hjem. Det var måske ikke den bedste beslutning, jeg havde truffet 2 dage forinden, om at gå en dobbelt dagsmarch, men jeg havde da i hvert fald taget imod udfordringen.
Var på trods af beslutningen glad og tilfreds, da jeg gik på vejen til Nr. Snede for at tage bussen til Vejle. Min mission var godt og vel udført: jeg havde som en af de første vandret på den nye rute og havde fået en masse indtryk og gode oplevelser med i bagagen.
FACEBOOK: Bliv ven med pilgrimsvandring.dk