Birgit Fredgaard |
2. juni 2008
I søndags åbnede det første herberg langs Hærvejen. Dette var samtidig indvielsen af den første egentlige pilgrimsrute i Danmark. Her fortæller Birgit Fredgaard om sine oplevelser ved åbningsfesten
Ved et tilfælde fik jeg at vide, at der var pilgrimsvandring fra Domkirken i Viborg i søndags. Det havde jeg meget lyst til at deltage i, så da jeg skulle til Viborg lørdagen før, tænkte jeg, at der finder jeg ud af de nærmere detaljer.
Det var lettere sagt end gjort. I kirken havde de kun en plakat, der kort fortalte det jeg vidste i forvejen. På turistinformationen fik jeg nogle sider fra internettet der mest lignede interne arbejdspapirer. Men ak. Stadig ingen information, kun det som jeg vidste i forvejen: Gudstjeneste i Domkirken kl.10.00.
Ud af papiret kunne jeg læse, at det var et stort arrangement. Med vandring fra flere kirker, musik og middelaldermarked. Desuden ville der deltage folk på cykel og på islandske heste.
Efter gudstjenesten blev vi sendt af sted med besked om at blande os lidt og få snakket med nogle vi ikke kendte.
For mig var det let nok, for jeg kendte ikke så mange. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke var den eneste, der havde haft besvær med at finde oplysninger om turen. Den første ca. ½ time var samtaleemnet ret ensformigt: Hvor kommer du fra? Hvordan fandt du oplysninger om turen?
Det var fint vejr og en smuk natur, men der skete ikke meget mere på den to timer lange vandring. Ingen information, ingen pilgrimsord, ingen pauser. Den sidste del af vejen hørte jeg flere sige: Hvornår mon der er pause? Mon der bliver en spisepause? Nogle havde været oppe tidligt og spist morgenmad for længe siden.
Da vi nåede frem til målet, startede den lovede vandring mellem dødssynder og dyder. De fleste tog en spisepause, inden de vandrede den ret forvirrende vej. Vi blev flere gange sendt i forkert retning, og måtte om igen hvis man ville have det hele med. Afslutningsvis fik man så sit afladsbrev.
Så kunne man kikke sig omkring inden den officielle åbning af herberget. Det var nu let gjort, for middelaldermarkedet bestod af to boder, en fra Dansk Vandrelaug og en hvor man kunne købe stokke, emblemer o.l. Der var lidt musik, men i første omgang troede jeg, at de bare var ved at varme op. Jeg så ikke nogen grupper fra andre kirker, der var vist 2 heste, og der var sikkert også nogle få stykker, der havde cyklet.
Dejligt vejr, dejlig natur, men alt for lidt struktur, slet ingen åndelighed og måske lidt opreklameret. Man sidder tilbage med en undren over, hvad der egentlig gør en vandretur til en pilgrimsvandring.
Birgit Fredgaard