Siden årtusindskiftet er antallet af pilgrimsvandringer i Danmark eksploderet, og især ved pinsetide er der mange, som ønsker at fejre Helligåndens komme i Guds grønne katedral.

Ifølge pilgrimspræst og retræteleder Elisabeth Lidell er pilgrimsvandringer eller kirkevandringer, som de også kaldes, en stor succes fra Thy til Bornholm og fra Sønderjylland til Nordsjælland.

- Men at kalde pilgrimsvandringen for danskernes nye fasttømrede pinsetradition er alligevel at tage munden lidt for fuld. I hvert fald endnu. For hvem ved om fem-ti år? Antallet af pilgrimsvandringer er jo eksploderet de senere år - og alt tyder på, at denne udvikling kun vil fortsætte, lyder det fra pilgrimspræsten.

Flere og flere sogne arrangerer nemlig hvert år friluftsgudstjenester og/eller pilgrimsvandringer, og især forårets skæve højtider som St. Bededag, Kristi Himmelfart og pinse er yndede tidspunkter, fortæller Elisabeth Lidell og forklarer:

- Kombinationen af foråret, naturen og religionen går lige ind hos såvel dem, der er vant til at komme i kirken som dem, der normalt ikke kommer. De fleste vælger så 2. pinsedag som dagen, hvor menigheden kan gå pilgrimsvandring, kirkevandring, bibelvandring eller bønsvandring, som man også kan kalde det. 
 
At 2. pinsedag er blevet den store pilgrimsvandrings-dag skyldes ifølge Elisabeth Lidell, at dagen på en måde var til overs.

Pinsedag ønsker de fleste kirkegængere nemlig stadig at fejre med en traditionel højmesse med orgel og nadver i kirkerummet, mens det dagen efter godt kan knibe med at få nogen i kirke til en traditionel gudstjeneste.