Månedens pilgrim: Man må bryde op og søge

"Da jeg i den katolske tro havde fundet min faste grund under fødderne, viste det sig, at netop i denne uforanderlige kirke var valfartsbegrebet en levende del af tilværelsen," siger dr. theol. og tidligere rigsarkivar Jørgen Nybo Rasmussen

Dr. theol. h.c. og tidligere rigsarkivar Jørgen Nybo Rasmussen er kendt for sine bøger ”Broder Jakob den Danske, kong Christian IIs yngre broder” samt ”Die Franziskaner in den nordischen Ländern im Mittelalter“. Han har været på mange pilgrimsrejser, siden han få år efter 2. verdenskrigs ophør konverterede til katolicismen.

Hvornår begyndte du at gå pilgrimsvandring?
"Min første valfart må have været det danske katolske bispedømmes officielle Mariavalfart til benediktinernonneklostret Åsebakken i Nordsjælland, der hvert år i maj samler mange hundreder. For jeg er ikke født, men konverteret katolik."

Hvorfor går du pilgrimsvandring?
"Da jeg i sin tid for over 60 år siden blev katolik, havde det naturligvis mange grunde. Men en af drivkræfterne var, at jeg i mit liv søgte noget andet og mere end den konventionelle danskhed og folkekirkelighed, som jeg var vokset op med. Det var jo lige efter afslutningen af 2. Verdenskrig, hvor alle tilvante værdier var blevet omstyrtet. Håbet lå i at søge en helt ny begyndelse. Kort sagt: Et opbrud. Og netop opbrud fra det tilvante er jo essensen i, hvad en pilgrim gør."
 
"Men det mærkelige var, at da jeg i den katolske tro havde fundet min faste grund under fødderne, viste det sig, at netop i denne uforanderlige kirke var valfartsbegrebet en levende del af tilværelsen. Det skyldtes dybest set, hvad der står i Hebræerbrevet i Det Nye Testamente: 'Vi har her ingen blivende stad, men søger den, som skal komme.' Man skal ikke bare slå sig til ro, hvor man er, men må bryde op og søge. Og hvad søger man? Ja, for en kristen kan der jo ikke være andet svar end: 'Guds Rige!' Guds Rige er ganske vist inden i os, men det er også indholdet af den evighed, der er vort livsmål hinsides tid og rum, og som vi i denne verden aldrig helt kan nå. Men vi kan længes og stræbe efter at komme det nærmere."

"Det gør vi for eksempel som pilgrimme, der alene eller i fællesskab rejser til et sted, hvor en person eller en begivenhed i særlig grad har vist Guds indgriben eller nærværelse i denne verden. Frem for alle andre steder gælder dette Jesu jordiske hjemstavn: Det hellige Land. Men også andre steder, der er blevet helliget af en særlig guddommelig åbenbaring som Lourdes i Frankrig, eller af en helgens liv og død som Vadstena i Sverige og Haraldsted på Sjælland."

"Det er dog ikke nok fysisk at bevæge sig mod et sådant mål. Der må være en religiøs ånd over selve turen, så også den så godt som muligt helliges af bøn, meditation, bibellæsning, stilhed, sang eller gode indbyrdes samtaler. I praksis kan der være de allerstørste variationer."
 
"Som pilgrim genopfrisker man sin bevidsthed om 'det ene fornødne', forholdet til Gud, næsten og sig selv, og det kulminerer i den fælles gudstjeneste på valfartsstedet. I vore forvirrede tider vil jeg kalde det en nødvendighed!"

Hvilken rute vil du anbefale andre at gå?
"Jeg har været på talrige valfarter og har gået til mål i mange lande i Europa og Amerika. For netop det at gå til mål er essentielt. Den nye folkekirkelige ide om en valfartsvandring uden rigtigt mål må da også i længden være utilfredsstillende."

Kan du beskrive dit bedste pilgrimsøjeblik nogensinde?
"Blandt mange gode oplevelser som pilgrim er det svært at fremhæve en frem for andre, fordi de er så forskellige. Men intet har gjort større indtryk på mig end besøget i Amerikas største valfartssted ”Vor Frue af Guadaloupe” i Mexico City. Omkring det underfulde nådebillede af Jomfru Maria fra 1500-tallet er der bygget en kæmpestor moderne basilika, hvor tusindvis af mennesker, ikke mindst talløse indianere fra hele Mexico, sammen giver udtryk for deres tro, og søger Guds og jomfru Marias hjælp til deres ofte trange og fattige livs problemer og sorger. Hvis de ikke havde erfaret ny glæde og fred derved, ville de ikke komme igen og igen, som de gør."