Postkort: Jesus Trail giver nye vinkler på den klassiske pilgrimsrejse
Selv for moderne kristne kan det være meningsfuldt at gå i Jesu "fodspor", skriver pilgrimsvandrene Gitta Bechshøft og James Heimann i anden del af deres artikel om vandring på "Jesus Trail" i Galilæa
I fem dage har vi vandret til fods for sammen med en lille gruppe danske pilgrimme at opleve Jesus Trail.
Galilæa om foråret er virkelig storslået. Et blomstertæppe for vore fødder, den blå himmel over vore hoveder og steder, der byder på en helt ny indfaldsvinkel til mange af de kendteste blandt Det Nye Testamentes fortællinger.
Vi modtages overalt med stor gæstfrihed af lokalbefolkningen. Vi bor i deres hjem, spiser i deres køkkener, beder i deres kirker og besøger deres helligdomme - det være sig kristne, jødiske, drusiske eller muslimske.
Jo, sandelig er Galilæa i dag lige så multikulturelt som på Jesu tid, dengang romere, jøder, samaritanere, grækere og andet godtfolk færdedes på vejene.
LÆS OGSÅ: Pilgrimsvandring på seks dage - hvordan gør vi?
Vi føler det, som var vi selv en gruppe pilgrimme fra de berømte Canterbury Tales - en broget flok, der undervejs, udveksler meditative betragtninger, indgår i personligt kammeratskab og dagligt samarbejde for at nå målet.
Vi er endda så heldige at have et par (meget vidende) præster med, der på fælles opfordring holder nogle enkle, smukke og meningsfulde andagter i relation til de steder, vi passerer.
Fem herlige vandredage med start fra det gamle Nazarets krogede gader, forbi ruinerne af en af datidens romersk/jødiske handelsbyer, Tzippori, hvor Jesus og hans far måske engang arbejdede som tømrer i det lokale handelsriges byggeboom?
Videre til Kana, der på Jesu tid, var en ikke ringe by. Den følgende dag ser os indlogeret på en jødisk kibbutz’ store luksushotel med fantastisk udsigt og mange børnerige ortodokse familier på weekendophold.
LÆS OGSÅ: Hvilke ruter fulgte danske pilgrimsvandrere i middelalderen?
På toppen af en (for længst) udslukt vulkan hører vi den dramatiske historie om korsfarerrigets nederlag til muslimen Salah-ad-Dins styrker, og ved foden af bjerget besøger vi en drusisk moske med profeten Jethros grav.
Maria Magdalenas by ligger der stadigvæk, og her er et nyt kristent ”byggeboom” i fuld gang: et moderne pilgrims-kompleks med alt, hvad dertil hører af kirke, hotel, restaurant samt en nylig udgravet synagoge-ruin fra Jesu tid.
Efter endt fodtur må vi (midlertidigt) lægge vandrestavene fra os og lade os transportere til Jerusalem, hvor de sidste fire dages pilgrimsfærd til de kendte helligsteder, inklusive vandringen ad Via Dolorosa, fortsætter.
Helt i ”vores” ånd drager vi ud i ørkenen for at besøge et middelalderligt kloster nær Jordanfloden, der hvor Jesus lod sig døbe af sin fætter Johannes.
Vores oplevelser på Jesus Trail har givet os en ny vinkel på, hvad en ”klassisk pilgrimsrejse” kan indeholde, og hvor meningsfuldt også moderne kristne kan opleve dette at ”følge i Jesu fodspor”.
For vores eget vedkommende er det bestemt ikke sidste gang, vi siger ja til at guide en gruppe på denne herlige forårsvandring.
Jesus Trail’s hjemmeside kan besøges her. Findes også på facebook.
Gitta Bechshøft er guide, og James Heimann er antropolog, begge er pilgrimsvandrer. Dette er den anden af to artikler.